Den færøske trawler Fagraberg landede i sidste uge en last på 1.700 tons sild til Pelagos i Fuglefjord. Sild som de havde fisket nord for Færøerne. Her landede Christian í Grótinum også, dog kun 900 tons makrel, som de havde fisket i EU farvand. Trawleren Høgaberg landede 1.000 tons makrel, som de også havde fisket i EU farvand. De mange tons makrel blev alle landet til Pelagos efter et godt og fornuftigt fiskeri. Som de andre både er man igen at finde ude på felterne omkring Færøerne.
Trawleren Finnur Fríði landede i sidste uge en last på 1.450 tons sild, som de har losset til Varðin Pelagic i Tvøroyri, efter et fiskeri nord for Færøerne. De har haft gode fangster af sild og har derfor igen sat kurs og fart til sildefelterne rundt Færøerne. Det tidligere danske fartøj, Gitte Henning 1 landede i sidste uge en last på 1.400 tons sild, som de har fisket nord for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet til Varðin Pelagic tog de tilbage til fiskeriet.
Den færøske trawler Norðingur landede 1.500 tons sild til Faroe Pelagic i Kollefjord. De har haft et fantastisk godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Trawleren Borgarin landede 1.340 tons sild til Faroe Pelagic i Kollefjord. Sild som de havde fisket nord for Færøerne. Skipper og besætning var da også godt tilfredse med fiskeriet og så snart de havde landet til Faroe Pelagic tog de også tilbage til fiskeriet.