Trawlerne her har fået følgeskab af flere russiske trawlere, der ligeledes fisker på kvoten af blåhvilling i internationalt farvand. Der er tydeligvis trængsel i området stik syd for Færøerne og vest for Shetlandsøerne samt nordvest for Skotland. Også andre nationer blander sig her i fiskeriet efter den eftertragtede proteinfisk, som blandt andet Island, Norge, Polen og grønland.
I Fuglefjord landede den færøske trawler Vestmenningur i sidste uge 1.900 tons blåhvilling til Havsbrún, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet til Havsbrún tog de tilbage til fiskeri efter blåhvilling. Det danske fartøj Asbjørn landede i ugens løb en last på 2.500 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. Det er rederiet Ango på Surðuroy, som har lejet Asbjørn ind til fiskeriet ved Færøerne, hvor skibet skal fiske Ango’s kvoter, (Ango er den tidligere Junior). Ango skal have en ny akselsgenerator, et arbejde som formentligt kommer til at tage et par uger. Derfor har rederiet lejet Asbjørn ind til opgaven. Asbjørn tog tilbage til fiskeriet efter blåhvilling da de havde landet til Havsbrún. Katrin Jóhanna landede i den forgangne uge en last på 1.740 tons blåhvilling ligeledes til Havbrún i Fuglefjord. De har fisket syd for Færøerne, hvor de har haft et godt fiskeri. Også her er man taget tilbage til fiskeriet efter Blåhvilling straks efter losningen. Birita landede 1.700 tons blåhvilling til Havsbrún, som de ligeledes har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter blåhvilling.
I Tvøroyri landede Finnur Fríði en last på 1.700 tons blåhvilling til Varðin Pelagic, som de også har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Tróndur í Gøtu landede 1.600 tons blåhvilling, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet til Varðin Pelagic, tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
I Kollefjord landede den færøske trawler Borgarin 900 tons blåhvilling til Faroe Pelagic, som de har fisket ud for Færøerne. De tog tilbage til fiskeriet så snart de havde landet. Norðingur landede 1.000 tons blåhvilling, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri på turen og så snart de havde landet til Faroe Pelagic, tog de tilbage til fiskeriet efter den sortmundede fisk Blåhvillingen.
Landinger til de øvrige nordiske lande
Christian í Grótinum landede i ugens løb en last på 3.250 tons blåhvilling i Måloy i Norge, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Den færøske trawler Jupiter landede 2.200 tons blåhvilling i Thyborøn, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne. Den store trawler Gøtunes landede hele 3.530 tons blåhvilling, som de har fisket syd for Færøerne. Dette er samtidig den største fangst, som nogensinde er landet på Island. Gøtunes har fisket syd for Færøerne på deres fangstrejse, og da de havde landet tog de tilbage til fiskeri efter blåhvilling. Gøtunes landede for en tid siden, en anden imponerende fangst på over 3.400 tons til Fuglefjord, som var den største last af blåhvilling, som er landet til Havsbrún overhovedet. Ligeledes har den store færøske trawler Gøtunes også slået en rekord i Norge, hvor de landede 3.400 tons og i Irland hvor de landede 3.300 tons. Disse to rekorder blev fisket tilbage i 2020. Så rekordfiskeriet er absolut ikke nyt for Gøtunes. Den færøske trawler Fagraberg landede i sidste uge en last på 3.000 tons blåhvilling, som de har fisket syd for Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter den sortmundede fisk ud for Færøerne. Arctic Voyager landede 2.000 tons blåhvilling til Island, som de har fisker syd for Færøerne. De har et fornuftigt og godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne.