Fra middelalderens hverdagsmad til en af Europas mest truede fiskearter Ålen er en af vores mest fascinerende fisk. I århundreder har den været en naturlig del af livet i danske vandløb, søer og kystnære områder. I dag er den blevet et symbol på et økosystem i krise.
Siden 1980’erne er bestanden af europæisk ål faldet med omkring 90 procent, og arten er nu klassificeret som kritisk truet. Alligevel er ålen kendt som en sejlivet fisk, der kan overleve både i ferskvand og saltvand – og som gennemfører en af naturens mest imponerende vandringer.
Efter mange år i floder og søer drager ålen ud på en op til 6.000 kilometer lang rejse til Sargassohavet midt i Atlanterhavet, hvor den gyder og dør. Kun dens afkom vender tilbage til Europas vandløb.
Ålen i historie og kultur
I middelalderen var ål så almindelige, at de blev brugt som betalingsmiddel. Husleje og skatter kunne betales i bundter af ål – såkaldte “stænger” á 25 fisk. Selv i Domesday Book fra 1086 nævnes ål som betaling til godsejere.
Ål var også en vigtig fødevare, især under fasten, hvor kød var forbudt. I England blev retter som geléål populære blandt arbejderklassen – en tradition, der stadig eksisterer enkelte steder.
Den mystiske livscyklus gav også anledning til myter. Fordi ingen så ålen yngle, troede man i århundreder, at den opstod spontant fra mudder. Ålen blev derfor forbundet med magi, helbredelse og forvandling.
En art under pres
I dag kæmper ålen for sin overlevelse. Antallet af unge glasål, der når Europas kyster, er faldet drastisk, og bestanden er fortsat sårbar.
De største trusler mod ålen:
- Spærringer i vandløb
- Dæmninger, stemmeværker, turbiner og pumpestationer forhindrer ålens naturlige vandring og forårsager høj dødelighed.
Overfiskeri og illegal handel – Unge ål kan indbringe op til 4.000 pund pr. kilo på det sorte marked, og smugling til Asien forekommer fortsat.
Tab af levesteder – Dræning af vådområder og forurening reducerer ålens adgang til føde og skjulesteder.
Sygdomme og parasitter – En invasiv parasit svækker ålens svømmeevne og nedsætter dens chancer for at nå gydepladserne.
Klimaændringer – Ændringer i havstrømme og temperatur påvirker larvernes overlevelse og vandringsmønstre.
En vigtig brik i økosystemet – Ålen er ikke blot en fisk – den er en nøgleart, der forbinder ferskvand og hav. Dens tilbagegang er et tydeligt signal om, at vores vandmiljø er i ubalance og påvirker hele fødekæden.
At redde ålen kræver:
- internationalt samarbejde
- bedre forskning
- skånsom forvaltning
- målrettet indsats i både floder og havområder
Danmark forsøger at vende udviklingen
Trods den alvorlige situation arbejder Danmark aktivt for at genoprette ålebestanden. I sommeren 2024 blev der udsat over 1,4 millioner små ål i danske vandløb, søer og kystnære områder som led i den nationale forvaltningsplan for ål.
Indsatsen sker i forlængelse af EU’s genopretningsstrategi for europæisk ål og har til formål at øge antallet af såkaldte blankål – det stadie, hvor ålene bliver kønsmodne og begiver sig mod Sargassohavet for at gyde.
Udsætningerne planlægges af DTU Aqua og gennemføres i samarbejde med fritidsfiskere, bredejere og lokale aktører. Finansieringen kommer fra EU-midler og danske fiskeplejefonde.
Undersøgelser viser, at udsatte ål vokser op og bidrager til bestanden, hvilket giver forsigtige tegn på, at en langsigtet genopretning er mulig – forudsat at indsatsen kombineres med:
- bedre passageforhold i vandløb
- reduktion af dødelighed
- fortsat regulering af fiskeriet
Fremtiden for ålen
Ålens skæbne afhænger af, om Europa formår at fastholde og styrke den samlede indsats. Uden konsekvente og langsigtede tiltag risikerer vi at miste en af vores mest karakteristiske fisk – og samtidig et vigtigt barometer for vandmiljøets tilstand.
Ålens kamp for overlevelse er derfor ikke kun en kamp for én art – men for hele det liv, der afhænger af sunde floder og have.
