EU-Kommissionen har netop fremlagt forslag til ny TAC for Østersøen næste år, og på flere områder overskygger og overgår kommissionens eget forsigtighedsprincip den biologiske rådgivning.
På positiv-siden fjerner Kommissionen den i fiskeriet så forhadte lukke-periode-regel i Østersøen, men omvendt har Kommissionen vendt det døve øre til, når det drejer sig anbefalingerne for fiskekvoterne i Østersøen.
For den vestlige Østersø-torsks vedkommende har den biologiske rådgivning anbefalet en TAC for 2019 der harmonerer nogenlunde fint med fiskernes egne forventninger på 15.021 ton, nemlig 13.267 tons. Men trods den positive udvikling i bestanden, som både biologer og fiskere har oplevet, halverer Kommissionen nærmest den anbefalede mængde torsk til kun 7.340 tons for 2019. Det har fået flere fiskere, til at undre sig over, hvorfra dette forsigtighedsprincip pludselig kommer fra.
Til gengæld hopper den logiske kæde af, når det kommer til anbefaling af kvoten for den Østlige torsk. Her vender Kommissionen nærmest den biologiske anbefaling på hovedet, med et råd der ligger 7.427 tons over ICES´s på 16.685, således de ender på 24.112 tons også noget mere end fiskernes egen anbefaling på 18.168 tons. Uanset hvad, vil der være tale om en yderligere reduktion i torskekvoten på over 4.000 tons, hvilket fortsat vil kunne mærkes betydeligt negativt.
De mørke skyer er ikke drevet over endnu, for anbefalingen for sild, beskæres næsten med totredjedele, og giver her fiskeriet en begmand, der i forvejen var givet af ICES med en 0 løsning af fiskeriet efter sild i Vestlige Østersø. Det blev kun til en anbefaling på 6.404 tons mod fiskernes eget forslag, der lå dobbelt op, nemlig på 13.425 tons sild.
De endelige anbefalinger for 2019 fra Kommssionens side diskuteres igennem, inden de bliver vedtaget på ministerrådsmødet den 15. oktober 2018 i Luxemborg. Dvs der er et svagt håb om forbedringer af kvoterne, inden ministerrådet sætter deres underskrift på TAC´en for 2019.
Kilde: Fiskeritidende og ICES FiskerForum.dk