Tiden nærmer sig hvor den nuværende EU Fiskerikommissær Maria Damanaki overlader roret og kasketten til den 64 årige Karmenu Vella fra Malta , så nye kræfter kan tage over omkring det europæiske fiskeri.
På falderebet håber den afgående kommissær, at fokus fortsat vil være på det bæredygtige fiskeri, som altid har stået øverst på Damanakis ønskeliste og som siden starten for snart 5 år siden, blev det pejlemærke kommissæren har styret efter.
”At ændre kurs og retning er aldrig det nemmeste her i livet, og resultaterne samt fordelene er også først nu ved at vise sig. Specielt i disse vanskelige tider tager det tid før økonomien bevæger sig og ofte tager det endnu længere, inden de økonomiske konsekvenser kan mærkes i branchen,” siger Damanaki videre. ”Men det er værd at holde kurs og retning, indtil reformen af den fælles fiskeripolitik vil være helt på plads og inden fiskene fiskes på den bæredygtig måde, senest 2020. Dette vil øge antallet af fisk med yderligere ca. 15 millioner tons, hvilket vil give fiskerne mulighed for at fange endnu flere fisk og samtidig åbne op for ca. 30% flere arbejdspladser, med udsigten til 1,8 milliarder Euro i indtægter for fiskebranchen alene.”
En bedre forskning og innovativt samarbejde vil åbne for nye økonomiske muligheder i 2020 i den blå økonomi, som således kan nå at stige til 7 millioner jobs og en samlet værdi på ikke mindre end 600 milliarder euro, som vil skabe en lovende fremtid for kommende unge europæere.
Og, som den afgående fiskerikommissær påpeger, er fundamentet nu på plads, selvom der stadigt er meget arbejde der skal gøres, kan man ved at holde kurs og fokus, sammen nå målet om et bæredygtigt fiskeri.