Et internationalt konsortium af undersøgende journalister og Greenpeace offentliggør i dag resultaterne af henvendelser om ulovligt fiskeri.
Rapporten inddrager spanske redere i ulovlige aktiviteter og mistænker dem ligeledes for muligt misbrug af EU midler.
Sagens alvor anskueliggøres af Greenpeace, som er part i rapporteringen, at der er lande i EU, der blokerer for en fornuftig fiskeripolitik og som også blokerer for at fiskeriflåden mindskes. Det er en af de væsentligste grunde til at fiskeriet i Europa ikke længere hænger sammen, nemlig overkapacitet.
Spanien er den største fiskerination i EU, og det er også dem, der modtager den største fiskeristøtte.
Støtten til Spanien udgjorde i perioden 2000 – 2006 46 % af EU’s samlede fiskeristøtte. Denne støtte var dog faldet i perioden 2006 – 2013 til 26 %.
Efter modtagelsen af rapporterne fra Greenpeace, udtalte kommissær Damanaki, at ” De alvorlige beskyldninger allerede efterforskes af Europa-Kommissionen og at de spanske myndigheder følger op på sagen.”