Synderen var et Lettisk fiskefartøj, der efter et ulovligt fiskeri efter snekrabber ved den norske Svalbard zone, blev opbragt af det norske kystvagtskib KV Svalbard.
Den 61 meter lange lettiske trawler »Senator«, er nu bragt til land for yderligere efterforskning af det lokale politi.
Ifølge administrerende direktør i Fiskebåt.no, Audun Maråk er det ulovligt for udenlandske fartøjer at fiske efter snekrabber ved Svaldbardzonen og ved den norske kontinentalsokkel i internationalt farvand. Han roser samtidig både den norske kystvagt, men også den norske Fiskeriminister Per Sandberg for en klar og resolut handling i denne sag. Audun Maråk mener desuden at det er yderst vigtigt, at Norge håndhæver sin suverænitet i dette område og direktøren er også yderst tilfreds med at trawler samt udstyr er taget med ind til land, til en yderligere gennemgang af politiet.
Provokation
Det er ikke første gang af EU-fartøjer provokerer i området, sidste år var den også gal med et andet baltisk fartøj. Det er fortsat vigtigt at norsk jurisdiktion bliver håndhævet på samme måde også når det gælder ulovligt fiskeri efter andre arter som torsk, snekrabber eller andre arter.