Den Europæiske Union håber på en snarlig løsning på striden omkring fiskeriet efter makrel, mellem på den ene side Island og Færøerne og på den anden Norge og EU.
EU har nu i en længere periode været i åben strid med de to ikke-EU medlemmer Island og Færøerne, om nye kvoter på makrellen. En strid der i sommers udløste en direkte boykot at færøske fiskeres landinger til havne både i EU og i Norge.
ICES beretter om en større og bedre makrelbestand
Striden blev dog for en kort stund lidt mindre, da ICES (The International Council for the Exploration of the Sea) kunne berette om en makrel bestand i en betydelig bedre tilstand end hidtil troet.
EU havde møde med de implicerede parter for nogle uger siden, og Jose Manuel Barroso mener, som formand for Europakommissionen, trods forliste forhandlinger i første omgang, at tiden nu er inde til en løsning af konflikten og at tiden indtil årsskiftet skal bruges konstruktivt.
Makrelbestanden er i en betydelig bedre tilstand end hidtil troet
Udtalelserne falder på baggrund af, at nyt møde er aftalt mellem de implicerede parter, Færøerne og Island samt Norge og EU, sidst i december.