Erhvervstilskuddet til energieffektiviseringer i virksomheder / fartøjer er en udmøntning af Energiaftalen fra 2018 og Klimaaftalen for energi og industri 2020. Der er afsat 200 mio. kr. i 2020 og samlet set ca. 3,5 mia. kr. frem mod 2030.
Formålet med tilskudsordningen er at sænke energiforbruget i Danmark, og erhvervstilskuddet er et led i målet om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 % i 2030.
Erhvervstilskuddet til energieffektiviseringer kan søges af privatejede produktions-, handels-, og servicevirksomheder samt altså også fiskefartøjer.
Anden ansøgnings-runde
Næste ansøgningsrunde er åben fra 15. marts 2021 til og med 29. marts 2021 kl. 12.00. Der vil i denne runde blive givet tilsagn om op til 170 mio. kr. i tilskud. Herunder til bl.a. fiskefartøjer, der ønsker støtte til energibesparende projekter.
For at søge om erhvervstilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer skal du sende en ansøgning via ansøgningsportalen. På portalen kan du oprette en ny ansøgning og se evt. tidligere ansøgninger.
Ønsker man hjælp til ansøgningen om tilskud, kan man henvende sig til enten Noenco eller Dansk Energirådgivning