I juni 2024 indgik regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og en række andre organisationer en aftale, som hedder »Aftale om et Grønt Danmark«, der populært kaldes for »Den grønne Treparts-aftale«
SVM-Regeringen går i disse dage efter en snarlig politisk aftale for at få gennemført den grønne trepartsaftale om grøn omstilling af dansk landbrug. SVM-Regeringens »grønne plan« står dog og mangler 5,3 milliarder, som endnu er u-finansieret. Samtidig skal man indfri EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030. Den strategi fastsætter, at 30 procent af EU’s landområder og havområder skal være beskyttet, hvoraf mindst 10 procent skal være strengt beskyttet.
Danmark står selvsagt over for store forandringer, når denne »grønne treparts-aftale« og »biodiversitets-planen«, som planlagt skal skabe mere natur på landet og på havbunden.
Men det rejser unægteligt flere spørgsmål end svar, for hvor bliver der plads til os mennesker og vores erhverv, når vi skal beskytte flere områder på land og til vands.
Den grønne trepartsaftale i Danmark omfatter følgende mål for landbrugsjorden. Her sigter trepartsaftalen efter at tage 390.000 hektar landbrug ud og omlægges til skov og natur. Selvom dette landbrugsareal er faldet over de seneste år, har Danmark i dag 3,5 mio hektar landbrugsjord, hvilket er ca. 60 procent af Danmarks samlede areal. Heraf ønsker SMV-Regeringen at udtage 140.000 hektar lavbundsjord. Samlet set vil dette give færre arealer til landbrug, som så må se deres fødevareproduktion begrænset og dermed skabe yderligere pres på de resterende landbrugsarealer. Derudover etableres der nye skovområder på 250.000 hektar frem mod 2045. Danmark har i dag omkring 643.000 hektar skov, hvilket svarer til ca. 15 procent af landets samlede areal.
En så betydelig reduktion af de tilgængelige arealer, med braklægning af landbrugsjorden med 390.000 hektar landbrug der skal omlægges til skov og natur. Heraf 140.000 hektar lavbundsjord, der skal tages ud af produktion, vil der være færre arealer til landbrug, hvilket kan begrænse fødevareproduktionen og skabe pres på de resterende landbrugsarealer. Dette kan føre til højere fødevarepriser og reducere Danmarks selvforsyning.
For havbunden, i de danske farvande vil den grønne trepartsaftale beskytte 20 procent og gøre det til nationalpark under havets overflade inden 2030.
Disse mål er en del af den større indsats for at forbedre biodiversiteten og tackle klimaforandringerne i Danmark.
Selvom det ser godt ud på papiret, betyder det også, at vi får mindre plads til boliger, virksomheder og landbrug. Med en befolkning, der forventes at vokse til 6,2 millioner i 2070, vil der være pres på den tilgængelige plads.
Havbunden planlægges at være beskyttet med 20 procent, der i bekræftende fald vil påvirke fiskeri og andre maritime erhverv, som så vil få mindre plads at operere på. Det kan medføre økonomiske tab for erhvervslivet og ændringer i jobmarkedet.
Som før nævnt, forventes Danmarks befolkning at vokse til omkring 6,2 millioner indbyggere i 2070. Med en sådan stigende befolkning vil efterspørgslen efter boliger og erhvervsområder også stige. Samtidig reduceres det tilgængelige areal til byggeri og infrastruktur, hvilket kan føre til pressede boligmarkeder og stigende priser.
- Du kan læse Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, Lisbeth Knudsens glimrende debatindlæg i Altinget den 11. oktober »Danmark vil bogstaveligt talt skrumpe..«
Som følge af klimaforandringerne vil stigende hav-niveauer kunne indvirke negativt på kystområderne, som allerede er udsatte. Det kan føre til oversvømmelser og skade på eksisterende infrastruktur, hvilket kræver betydelige ressourcer til klima-tilpasning.
Der kan opstå konflikter mellem behovet for at beskytte naturområder og behovet for at bygge og vedligeholde infrastruktur som veje, jernbaner og bygninger.
For at imødekomme erhvervslivets og naturens behov, skal der investeres i nye teknologier og metoder til at gøre landbruget mere arealeffektivt. Dette vil kræve store investeringer, og det er ikke altid klart, hvordan dette kan gøres uden at gå på kompromis med miljø-målene.
Man må forventes en vis samfundsmæssig modstand fra både erhvervslivet og fra befolkningen, når deres interesser bliver tilsidesat. Dette kan føre til politiske spændinger og konflikter omkring ressourceforvaltning og udvikling.
Nedlæggelse af landbrugsarealer og begrænsninger på fiskeri giver jobtab i disse sektorer, hvilket skaber sociale og økonomiske udfordringer for dem, der er direkte berørt.
Så selv om den grønne trepartsaftale har ambitiøse mål for naturbeskyttelse, rejser den også komplekse spørgsmål om, hvordan vi bedst balancerer naturbehovene med kravene fra erhvervslivet og befolkningen. Uden en gennemtænkt strategi og inddragelse af alle interessenter kan der opstå betydelige udfordringer i fremtiden.
