Enhedslisten vil kaste en redningskrans ud til hav-naturen, men en konsekvens heraf, trækker den istedet fiskerne ned og lukker deres fiskeri – så åbenbart skidt være med fiskerne, der ellers efter en hård indsats, har fået deres rejefiskeri langs den jyske vestkyst gjort bæredygtigt med MSC certifikat, hvilket betyder man fisker med større masker og friviligt har fravalgt perioder på året hvor man ikke fisker rejer.
Nytteløst og spild af gode kræfter, for forslaget fra Enhedslisten vil ramme både hårdt samt ikke mindst nådesløst og kontant i blandt andet Havnene i Hvide Sande, Esbjerg og på Rømø, hvor det risikerer helt at gøre en ende på reje-fiskeriet langs kysten.
Det skriver Fiskeritidende.dk
Fiskernes Netavis skriver videre, at onsdag eftermiddag var Venstres folketingsmedlem Mads Fuglede (V) en tur i Hvide Sande til en snak med reder og fiskeskipper Lars Høj med rejetrawleren RI426 »Mette Janni«, og med formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening Thomas Sloth.
Her fik de sig en god faglig snak og fik delt synspunkter og især bekymringen om dét der er helt urimeligt i fiskeriet og som har hængt almindelige danske fiskere ud. »Vi er meget bekymrede for det forslag, og vi synes ikke, det er rimeligt, at vi skal hænges ud på den måde, som vi bliver det her,« påpegede Lars Høj og henviste til de mange tiltag, som specielt fiskerne har taget for at gøre rejefiskeriet både bæredygtigt, mere grønt og klimavenligt.
»Certificeringen har været forbundet med en masse bøvl, men det er helt fint, for vi vil gerne den grønne omstilling. Men det kan ikke være rigtigt, at takken så skal være, at man kommer og stikker os i kniv i ryggen bagefter,« understreger Lars Høj videre.
Folketingspolitiker fra Venstre Mads Fuglede (V) kunne kun bifalde ordene fra den vestjyske fisker og han erklærede sin fulde opbakning til de vestjyske rejefiskere.
Som han begrundede med, »Jeg forstår godt, at I er nervøse, for der er ingen tvivl om, at partierne på den yderste venstrefløj gerne ser, at dansk fiskeri bliver afviklet, så vi ikke længere har et egentligt erhvervsfiskeri, som vi kender det i dag. Vi så, hvor hurtigt det kan gå, da regeringen pludselig gik med til at forbyde trawlfiskeriet i bælterne som en del af finansloven sidste år,« understregede Mads Fuglede og forsikrede at man i Venstre arbejder for at sikre gode vilkår for dansk fiskeri, og vi kommer til at se alle de tiltag igennem, som regeringen har lavet i den her sidste valgperiode. Jeg forventer også, at vi kommer til at rulle meget af det tilbage,« forklarede han.