Ny forskning fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU tyder på, at skrubbers arvemateriale er lokalt tilpasset, så fiskene kan overleve i netop deres lokale miljø. Det betyder, at man ikke kan erstatte skrubberne med fisk fra et andet område, hvis man først har nedfisket eller på anden måde mindsket bestanden et sted
Gennem flere år har biolog og fiskegenetiker Jakob Hemmer-Hansen fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU taget gælleprøver på skrubber fanget forskellige steder – fra det nordlige Atlanterhav og til Østersøen og Ringkøbing Fjord. Ud fra gælleprøverne har han udvundet skrubbernes DNA. Blandt andet for at få svar på, om der er genetisk forskel på skrubber fra sted til sted. Og svaret er ja.
“Resultaterne viser først og fremmest, at en skrubbe ikke bare er en skrubbe. Faktisk er der store genetiske forskelle på skrubber, der er fanget hhv. i Nordsøen og Østersøen. Det tyder på, at fisk fra de to områder har brug for vidt forskellige gener for at kunne overleve i netop deres lokale miljø”.
Den viden er vigtig for den fremtidige fiskeriforvaltning, vurderer Jakob Hemmer-Hansen.
“For at kunne forvalte fiskeriet bæredygtigt er det vigtigt at vide noget om de genetiske forskelle. De store genetiske forskelle betyder, at en skrubbe, der bliver flyttet eller selv flytter sig mellem de to steder, sandsynligvis ikke besidder de egenskaber, der skal til for at kunne klare sig i det fremmede miljø. Man kan med andre ord ikke regne med, at skrubber vil kunne flytte sig mellem forskellige områder og erstatte bortfiskede individer.”
Ikke til at se det
Jakob Hemmer-Hansen har samtidig undersøgt om der er sammenhæng mellem forskelle i skrubbers udseende og forskelle i de samme fisks arvemateriale. Men fiskenes genetiske tilhørsforhold kan ikke aflæses med det blotte øje.
De store forskelle i udseende og kvalitet, som man normalt har brugt til at adskille eksempelvis “fede” fjordskrubber fra “magre” havskrubber, modsvares ikke af forskelle i fiskenes arvemateriale. I hvert fald ikke, hvis man kigger på skrubberne fra Ringkøbing Fjord.
“I Ringkøbing Fjord ligner fjordskrubberne genetisk havskrubberne fra Nordsøen, hvilket tyder på, at skrubberne i Ringkøbing Fjord i virkeligheden er en del af en større Nordsø-bestand. Med andre ord, så skyldes den gode kvalitet af skrubberne fra fjorden først og fremmest gode opvækstforhold for de fisk, som tilfældigvis benytter fjorden som opvækstområde og altså ikke særlige fjord-gener,” vurderer biolog Jakob Hemmer-Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser.
Ny teknologi giver ny viden
Det er første gang man herhjemme benytter sig af fiskegenetik til at kortlægge de danske bestande af skrubber. Tidligere har fiskegenetikere fra Danmarks Fiskeriundersøgelsers Afdeling for Ferskvandsfiskeri undersøgt de danske laksebestande genetisk, hvilket bl.a. er vigtigt, når man udsætter lakseyngel. Kender man de enkelte fiskebestandes genetiske fingeraftryk kan man sikre, at man kun sætter yngel ud fra oprindeligt hjemmehørende fisk i de enkelte åer og områder. Forskerne har også arbejdet med torsk og pighvarre.
