Det er Nikolaj Kirk, der måske er bedre kendt fra Nak & Æd med sin medvært naturmanden Jørgen Skouboe, der i udsendelserne altid går i naturen for at jage et godt måltid.
Selv skriver den prisvindende kok og forfatter samt ikke mindst fritænkeren Nikolaj Kirk om »Da Danmark tabte fisken, fik vi ondt i ryggen«. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos FiskerForum.dk skal overholde de presseetiske regler.
Han skriver således videre på sin facebook profil (kan ses her) – Danmark er en fiskeri nation, og med over 7.300 kilometer kystlinje, så forstår man godt hvorfor fiskeriet har været så betydningsfuldt. Det er måske også derfor, at Danmark har EU`s største og mest alsidige fiskeri.
Om lidt er det nytår og så spiser vi torsken, en eftertragtet fisk, med lyst kød, neutral smag og en fast og fin konsistens.
Den kendes på den lange skægtråd, overbiddet og sidelinjen. Ryggen og siderne er ofte gråbrune eller grågrønne med brune, gule eller rødlige pletter. Bugen er hvidlig. Den lever hovedsageligt af muslinger, krebsdyr, orme og andre fisk (sild, lodde og tobis).
Til nytår koger vi den. Mange får en oplevelse af overkogt fisk. Og, mange har skrækkelige mareridt om kogt torsk, knastør og med fiskeolie hængene ud af dyret i munden.
Det skyldes nok ikke vores kyststrækning, vores fiskeri eller vores historie med fiskene.
For når man kigger ned i tallene, så spiser vi danskere omkring 40 procent af alle vores ferske fisk, fordelt på laks, torsk, rødspætter, og derefter sådan noget som sild og makrel.
Omkring 20 procent af al fisk i EU, landes af danske fiskere, og det gør os til én af Europas største fiskenationer.
Vi og skotterne er også dem i EU, der har det mest alsidige og brogede fiskeri. Det underlige er bare, at når vi kigger videre, så spiser vi danskere alt for lidt fisk. Og, går vi bare tilbage til 1980, så var der over 1.100 fiskehandlere i Danmark, hvor der desværre i 2010, kun er 288 tilbage i hele landet.
Presset, prisen og uvidenheden, har banket fisken tilbage. Det giver blandt andet udslag i, at selv om vi er en fiskenation og har et stort udbud, så spiser vi utroligt lidt fisk.
Man undrer sig over hvorfor fisk ikke bliver taget mere seriøst i det daglige måltid. De er både sunde og gode for os.
I supermarkeder finder man fisk pakket i plastik bakker med vådserviet i bunden. Etiketterne skriver om frisk frisk og mere frisk. Imens man ser en lille skipper båd på klistermærket, Men Hey, hvem har ikke åbnet sådan en bakke og oplevet stanken af »gammel« fiskefilet.
Hvor er mødet med de hele friske fisk? Hvor er udbuddet af alle de arter vi har, alene i saltvand er der over 220 arter.
Vores møde med fisk er gået fra fiskebutikker med stolte håndværkere, knust is og glinsende fisk, til at faget blev banket tilbage. Ja, næsten så meget at fiskehandlerne i store dele af landet er forsvundet.
Nu står vi så tilbage med disse fabriksskårede fileter, i plastikbakker, med vådservietter, og de reklame-smarte klistermærker.
Vi står tilbage med lille Ole, som slet ikke ved noget om fisk, men derimod bare arbejder på timer i supermarkedet, alt imens han studerer Cand merc. på Uni. – Alt imens står tusindevis af mennesker og åbner sjasket, sjappet og uhørt ikke frisk fisk fra plastikbakker.
Det undrer at vi ikke gør op med dette, kræver at vores fiskebutikker kommer tilbage. Vores fiskehandlere burde sidde på første række til landskampe, de burde blive hyldet og båret frem.
For kun når vi igen får fiskehandlerne tilbage, begynder vi at opnå et fiskekøkken med frisk fisk, med stort udvalg og masser af knust is.
Vi må erkende at magthaverne bør begynde at tage tabet seriøst og igen begynde at tale faget op. Vi mangler at de folkevalgte gør det attraktivt, at være fiskehandler.
Vi mangler, at torsken ikke bare koges til ukendelighed nytårsaften, men at vi igen rejser vores fiskefaner og retter ryggen, samler de små både, skaber stolthed, kvalitet, og får fiskene ud af de rædsomme plastik bakker
Kære folkevalgte politikere, fisk er Danmarks rygrad. Pt har Danmark ondt i ryggen – hvad har i tænkt jer at gøre?
Kilde Partsindlæg af Nikolaj Kirk – fritænker