I den næste månedstid afprøver forskere fra DTU Aqua, deres nye undervands-DNA-laboratorium, der et sted i Danmark, 5 km fra kysten og på 15 meter vand, dagligt udtager prøver af vandet fra det omgivne farvand, for at finde eDNA sport i havet efter blåfinnet tun, rygstribet pelamide (en lille tunart), hornfisk eller makrel i nærheden.
Verdens første til at tjekke eDNA og miljøDNA
Robotten på havets bund, indeholder en ESP (Environmental Sample Processor) skriver DTU Aqua på deres hjemmeside. Den suger vand ind og filtrerer det, hvorefter den udvinder DNA-spor fra de organismer, der har været i vandet omkring den, det såkaldte eDNA eller miljøDNA. Genkender robotten DNA-sporet fra én af fire forhåndsprogrammerede fiskearter, opformer den DNA’et, indtil der er nok til at den kan sende signal hjem til omkring det til forskerne på DTU-Aqua om, hvilke af de fire arter, der har været i umiddelbar nærhed af undervands-ESP´eren.
Banebrydende teknologi
ESP’en er udviklet i USA, hvor den blandt andet er blevet brugt til måling af algeopblomstring. Men den danske model er derimod tilrettet til netop at kunne opfange DNA-spor i miljøet, det såkaldte eDNA. Til det siger Einar Eg Nielsen, professor på DTU Aqua og leder af forskningsgruppen bag ESP-forsøget, »Der er aldrig nogen i verden, der har lavet autonome eDNA analyser før, så der er jo ingen, der kan fortælle os, hvordan det bør være, vi må selv finde ud af det. Ingen kan fortælle os på forhånd, om det virker eller ej, det er jo selvfølgelig også det smukke ved den her slags forskning. Vi må selv prøve os frem og finde ud af det,« fortæller Einar Eg Nielsen videre.
Det er ph.d. studerende Brian Klitgaard Hansen og Post doc Magnus Jacobsen fra DTU Silkeborg, der har brugt et år til at modificere og fremtrylle dette måleredskab, med test og optimeringer, således ESP`eren også kan analyserer eDNA. De forklarer begge, at alle organismer afgiver DNA til miljøet. Lige fra fisk, skaldyr og sågar mennesker, kan spores i vandet og afdække deres bevægelsesmønstre i vandet. Noget Einar Eg Nielsen ser store perspektiver i. »I modsætning til det øjebliksbillede, man kan få ved en enkelt vandprøve, vil daglige prøver fra ESP’en kunne undersøge spor af fisk, der vandrer så som fx hornfisk, makrel og tun. Hvis ESP’en er i vandet i den rigtige periode, vil vi kunne se et mønster der går fra spor af makrel eller tun stort set hver dag til færre og færre sporinger, fordi det er ved at være tid til, at disse fisk forlader vore farvande«.
Projektet med at spore eDNA med ESP’en sker i et samarbejde mellem DTU Aqua og DHI Group samt Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU Aqua) og er støttet af bl.a. Aage V Jensens fond.
kilde: DTU Aqua FiskerForum.dk