Med 4000 kubikmeter granitsten, der lokalt og kystnært skal beskytte vores fisk, dyr og kyster, sætter man nu gang i projektet BARREEF.
Kan man tænke sig en anden og måske bedre måde at kystsikre vores i godt 7.000 kilometer lange kystlinge i Danmark. Og ja det kan man, for man erkender at sandfodring ikke altid har virket optimalt – sandet er som regel skyllet ud igen få år og man kan begynde helt forfra igen.
Det spørgsmål har DTU’s nye stenrevs- og kystbeskyttelsesprojekt BARREEF sat sig for at undersøge. Projektet støttes af Velux Fonden. En anden form for kystbeskyttelse, der både er mere holdbar og bæredygtig, der også fremmer biodiversiteten og livet i havet.
Første projekt af sin art i Danmark
»BARREEF-projektet er innovativt og ikke afprøvet før i Danmark i denne skala. Vi vil dokumentere de positive effekter, det kan have at opføre et stenrev, som både yder kystbeskyttelse og understøtter livet i havet. Håbet er at udvikle en metode til kystbeskyttelse, der kan reducere behovet for strandfodring,« siger Jon C. Svendsen, seniorforsker hos DTU Aqua.
Udover DTU Aqua og DTU Mekanik, består projektet af en række samarbejdspartnere, som Kommunernes Landsforening, Hav-natur og Aalborg Universitet.
Rev beskytter mod bølger
Udenlandske undersøgelser har vist, at naturbaserede løsninger kan bidrage til kystbeskyttelse. Både Koralrev, hav-græsser og mangrove kan mindske risikoen for erosion af kysterne og da vi i Danmark ikke har koralrev eller mangrove, som vi kender dem fra udlandet, så ligger det lige for med stenrev, der efterhånden bliver begroet med både tang og muslinger. Sådanne stenrev har bestemt en sandsynligvis kystbeskyttende effekter, hvis blot man sikre at stenrevene placeres og designes rigtigt.
Planen er at placere stenrevet et stykke fra kysten, hvor det bryder bølgerne. Derved dæmper det en del af bølgeenergien, inden bølgerne når ind til kysten.
Et tidligere stenrevs-projekt hos DTU Aqua fra 2016-2020 dokumenterede gode resultater i forhold til livet i havet. Det viser tidligere undersøgelser fra Bredgrund ved Sønderborg. Her blev der efterfølgende registreret omkring 100 gange flere torsk i området efter stenrevet var etableret. Samme erfaring har man draget af et stenrev etableret Læsø. Her observerede Naturstyrelsen efter anlæggelsen af et stenrev i 2008, at man fik langt flere grå-sej og noget større torsk. Undersøgelser viste også positivt langt flere marsvin (en lille hval-art) i området.
I DTU Aquas tidligere projekter havde man kun fokus på fisk og biodiversitet, ikke kystbeskyttelse. Det nye BARREEF-projekt kobler de to aspekter.
Naturen bidrager selv
På budgettet er der afsat et budget på 2 millioner kroner til granitsten fra Norge, svarende til cirka 4.000 kubikmeter sten.
Når stenene er lagt forventer forskerne, at det nyanlagte rev får flere funktioner.
- Forskerne vil undersøge, om det sand, der aflejres på indersiden af revet, kan være med til at beskytte sandstranden, fordi stenrevet begrænser bølgerne i at nå ind til kysten med samme styrke. Dermed vil revet også beskytte sandet, hvilket har andre fordele, som dyr og planter har glæde af.
- Ålegræs bidrager til havets skove og giver vigtige levesteder for fisk som torsk og ål samt mange smådyr. Ålegræs trives godt på en stabil sandbund, og det vil BARREEF-projektet bidrage til, fordi stenrevet forventes at begrænse bølgerne. Uden revet kan bølgerne skylle sandet væk, men med det anlagte stenrev får ålegræsset bedre betingelser for at vokse. Ålegræs er vigtigt, da det, når det vokser tæt og breder sig i et stabilt område, binder CO2, hvilket er gavnligt i forhold til klimaændringer. Der kan desuden aflejres sand mellem planterne, hvilket langsomt hæver havbunden.
- Muslinger og tang lever gerne på hårde overflader, så når disse arter vokser på revet, bidrager det også til at afbøde bølgernes kraft, når de kommer rullende ind.
DTU-Projektet forventes at bidrage positivt med ny og bedre viden om naturgenopretning, både hvad angår dyrelivet og vegetationen omkring stenrevet. Stenrevet vil være med til at opretholde biodiversiteten, da revet vil skabe nye levesteder, samt afføde en række gavnlige effekter, som bedre skjulesteder samt fødekammer for fiskene, og måske levested for noget større torsk.
Stenrevs-placeringen er endnu ukendt
DTU Aqua vil i samarbejde med DTU Mekanik, undersøge hvor stenrevene bedst kan anlægges. Man er ved at udarbejde forskellige modeller der kan vise hvor revene bedst placeres og i så fald hvilke konsekvenser placeringen eventuelt vil få på havmiljøet.
Placeringen af stenrevene vil bygge på DTU’s egne undersøgelser, men også på lokale aktører’s erfaringer, så stenrevene kan gøre mest nytte og gavn. »I sidste ende udvælger vi én lokalitet, og det er meget vigtigt, at projektet har lokal opbakning fra starten,« siger Jon C. Svendsen, der forventer, at stenrevet bliver anlagt indenfor to år for herefter, at blive fulgt af forskerne de følgende år.
Et værktøj til at forebygge erosion
håbet og forventningerne er høje hos DTU, der med undersøgelsen håber på en stigning af fiskearter i området og en øget biodiversitet samme sted samt at have bidraget til en bedre effektiv og bedre kystbeskyttelse.
Derved har revet både gavnet livet i havet og bidraget til at genopbygge strandene. Forhåbentlig har vi ikke set erosion af kysten i revets nærområde, og stranden er blevet beskyttet med mere sand på revets inderside. Det øger kystbeskyttelsen. Samtidigt forventer man, at revet hurtigt koloniseres af tang, smådyr, muslinger og mange fisk, og at man i det hele taget vil se en stigning i biodiversiteten i lokalområdet.
Hvis BARREEF-projektet viser sig at have de forventede effekter, vil det kunne udbredes til andre lignende kyster i Danmark. Det forventes dog ikke, at metoden kan bruges på alle kyststrækninger. Metoden vil forhåbentligt kunne indgå som et ekstra værktøj, når man overvejer, hvordan man fremover skal løse problemet med erosion af de danske kyster.
