Fredag morgen ved otte tiden gik den knap 15 meter trawler FN 537 Penelope Rasmussen fra Frederikshavn på grund ud for Aalbæk Havn.
Redningsstationen har sendt to redningsbåde til undsætning og de forsøger i øjeblikket at trække kutteren fri af grunden, oplyser Redningsstationen Skagen til Nordjyske.dk.
Der var lidt dramatik omkring forsøget på at trække Penelope Rasmussen fri, fortæller havnefoged Birthe Vadsager fra Aalbæk havn. Kutteren havde stor slagside og med den megen vind, fik det et lidt dramatisk forløb, da en af redningsfolkene røg på hovedet i vandet. Han måtte efterfølgende have en pause, inden han, efter forlydende, igen er at finde på en af redningsbådene.
Fiskerne er stadig om bord på fiskekutteren, hvor de sammen med redningsbådene forsøger at trække Penelope flot.