Efter en lang og besværlig proces er det med stor hjælp fra en gruppe løsningsorienterede kattegatfiskere lykkes Danmarks Fiskeriforening (DFPO) og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) at indgå et kompromis om kameraprojektet i Kattegat. Selvom det langt fra er drømmescenariet, er formand for DFPO Svend-Erik Andersen tilfreds med, at der endelig er indgået en aftale.
– Jeg er rigtig glad for, at vi er endt med et projekt, som fiskerne lettere kan se sig selv i, og jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har flyttet sig og imødekommet fiskerne på nogle væsentlige punkter. Det er rigtig godt, at konfliktniveauet i den her sag falder. Jeg håber, aftalen kan give noget ro i Kattegat. Fiskerne har strakt sig langt, og det er langt fra drømmescenariet. Derfor håber jeg virkelig, at de nu kan få ro til at passe deres arbejde i fred som tak for den indsats, siger Svend-Erik Andersen, Danmarks Fiskeriforening.
I Strandby Fiskeriforening er man også tilfreds med, at der nu er fundet en løsning, som fiskerne bedre kan se sig selv i.
– Vi har jo hele tiden forsøgt at arbejde med kameraovervågning ud fra en frivillig tilgang, hvor de fartøjer der, medvirker i projektet, får nogle flere fordele. Vi har fået meget bedre styr på, hvilke optagelser der indhentes, og hvorfor de indhentes. Det, ved jeg, giver noget tryghed for fiskerne, og det er altafgørende, hvis vi skal kunne samarbejde om kameraovervågning, siger Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening.
Fra formand for Læsø Fiskeriforening, Thomas Christiansen, lyder det:
Det er fint, vi har fået lavet en aftale. Det er væsentligt bedre, og der er blevet gjort et stort stykke arbejde. Både her på Læsø og i Danmarks Fiskeriforening. Men det her er altså hele ude af proportioner. Vi har lige været ude at fiske i fire nætter i streg, og vi har tilsammen fanget 2 kilo undermålstorsk. Det er ingenting. Derfor kan enhver se, at det er ude af proportioner, at vi skal have kameraerne på. Det er spild af borgernes skattekroner at opstille sådan et kæmpe system, når vi stort set ikke fanger torsk, siger han.
Minimale bifangster
Det er dog sikkert og vidst, at man i fiskerierhvervet ikke mener, at kameraovervågningen kommer til at gøre en forskel for torskebestanden. I stedet er det håbet, at kameraprojektet kommer til at give fiskerne friere rammer som eksempelvis frit redskabsvalg, kontrollempelser og andre regellempelser.
– Vi har hele tiden sagt, at kameraovervågning i Kattegat er at skyde gråspurve med kanoner. Nu tager fiskerne kameraer på, og det ser jeg som et skridt henimod, at vi kan indarbejde realtidsdata i den biologiske rådgivning sådan, det kan sikres, at der er en sammenhæng mellem fiskerimulighederne, og den virkelighed, fiskeren står i ude på havet. Endelig håber jeg, at vi får igangsat en bredspektret indsats for at løse de problemer, som vi med sikkerhed ved sætter torskebestanden under pres som eksempelvis miljøpåvirkning fra land og sæler. Det er der ganske enkelt brug for. Både for torskebestandens og for fiskeriets skyld, siger Svend Erik-Andersen.
Det næste skridt i processen er, at Fiskeristyrelsen nu vil begynde at udsende partshøringer til de fartøjer, der er udvalgt til at deltage i projektet.
FAKTA:
Ti ændringer til kameraprojektet:
- For at tilvejebringe grundlaget for en risikobaseret udvælgelse af optagelser udtages der tilfældigt 5 pct. af optagelserne for hvert fartøj til kontrol. Derudover bliver der iværksat en risikobaseret udvælgelse af cirka 5 pct. af optagelserne. Fiskere, der overholder reglerne om udsmid, vil derfor opleve et mindre kontroltryk.
- Når Fiskeristyrelsen anmoder om optagelser til gennemsyn vil styrelsen oplyse fiskeren om, hvad begrundelsen for gennemsynet er. Således ved fiskeren altid, hvad der er blevet udtaget til kontrol og på hvilket grundlag.
- Fiskeristyrelsen vil frem til juli 2023 fortsætte den nuværende praksis med vejledning som udgangspunkt frem for sanktionering. Gentagne eller grovere overtrædelser på fartøjsniveau kan dog sanktioneres. Ved tekniske problemer og nedbrud af kameraudstyret kan Fiskeristyrelsen i førstegangstilfælde og ud fra en konkret vurdering tillade, at fiskeriet fortsætter.
- Fiskeristyrelsen vil operere med en bagatelgrænse for sanktionering af udsmid konstateret på kameraoptagelserne, så mindre uheld mv. ikke sanktioneres. Det indebærer, at i situationer, hvor et mindre antal fisk ryger over bord ved handlinger, der åbenlyst kan tilskrives uheld eller utilsigtede fejlvurderinger, vil der ikke blive sanktioneret.
- Kamerafartøjerne fritages som udgangspunkt for den tidskrævende last haul kontrol, hvor fiskerens fangst gennemgås og sorteres af fiskerikontrollen.
- Fiskeristyrelsen vil have fokus på at præcisere, hvilke optagelser der hentes ind til gennemsyn med henblik på at minimere omfanget heraf. I kontrollen indhentes der optagelser fra de seneste fangstrejser i Kattegat.
- Fiskeristyrelsen undersøger muligheden for på sigt at begrænse omfanget af optagelser gennem bevægelsessensorer. Fiskerierhvervet orienteres løbende om fremdriften.
- Der er under fiskeriudviklingsprogrammet samlet for 2022 og 2023 afsat 15 mio. kr. til udvikling af selektive redskaber, der kan understøtte fiskerne i at kunne tilpasse deres fiskeri og fortsat have et bæredygtigt fiskeri trods nedgang i vigtige bestande som torsk. Der arbejdes med igangsættelse af forsøgsprojekter med blandt andet mere frit redskabsvalg, hvor flere af kamerafartøjerne vil have mulighed for at deltage.
- Der arbejdes målrettet på at sikre et mere frit redskabsvalg og andre regellempelser til kamerafartøjerne gennem forsøgsprojekter og dialog med EU-Kommissionen og andre medlemsstater. Der arbejdes ligeledes for at fangstdata fra kameraprojektet i Kattegat løbende kan indarbejdes i den biologiske rådgivning.
- Der nedsættes en arbejdsgruppe mellem fiskerierhvervet og myndighederne, der skal bidrage til at understøtte fiskernes opgaver som dataansvarlig og dataejer.
