Det skriver Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), at når englænderne træder ud af EU, vil EU-fartøjer kunne blive mødt med et britisk krav om at skulle have et IMO-nummer. Hvis de altså fortsat vil fiske i britisk farvand.
Et IMO-nummer er det International Maritime Organizations identifikations-system for skibe. Identifikationen som består af de tre bogstaver IMO efterfulgt af syv tal, er unikt for skibet og Storbritanien kan kræve, at alle danske fartøjer skal have dette helt unikke skibsregistreringsnummer, hvis de vil fiske i britisk farvand efter Brexit. De større danske pelagiske fartøjer har allerede numret, mens den øvrige danske fiskerflåde skal have det tildelt.
For at imødekomme dette krav, der allerede fra 1. november 2019, kan blive aktuelt, tilbyder chefkonsulent Thomas Wenzel Kruse fra DFPO sammen med Danmarks Fiskeriforening og lokalforeningerne samt de lokale konsulenter, at de vil være behjælpelige med, at få de danske fartøjer, som fortsat ønsker at fiske i britisk farvand efter Brexit, tildelt et IMO nummer, så de kan være klar, når det bliver aktuelt.
Så hvis man går med tanker om at fiske i britisk farvand efter Brexit og ikke har et IMO-nummer, bør man tage fat i sin lokale fiskeriforening eller Thomas Wenzel Kruse, for at høre, hvordan man får et IMO-nummer.
Det koster ikke noget at få et IMO-nummer, og normalt tager det kun mellem 6 til 8 arbejdsdage at få det udstedt.
IMO-nummer er et globalt anerkendt skibsregistreringsnummer, som udstedes af IHS Markit på vegne af den Internationale Maritime Organisation (IMO) – numret er helt unikt i den forstand, at det altid følger skibet.