På Folketingets høring om en CO2-afgift, torsdag den 23. november 2023 i Landstingssalen på Christiansborg, kom det frem, at man forventer at EUs klimakrav vil være mere krævende end de danske. Det var nogle af eksperternes input fra den store høring i Folketinget forleden.
Mere kontant lød det fra vismand i Det Miljøøkonomiske Råd Lars Gårn Hansen der sagde, »Hvis landbruget ikke får styr på sine drivhusgas-udledninger, så kommer det til at blive dyrere for Danmark at nå klimamålene.«
Du kan læse artiklen »Klimarådet på høring« fra Altinget.dk her.
Du kan også se mødet fra Landstingssalen på Christiansborg her på videoen.
Så er debatten ligesom sat i gang..
Danmark er et grønt foregangsland og i 2019 indgik den socialdemokratiske regering, med et bredt flertal i Folketinget en aftale om verdens vel nok mest ambitiøse klimalov med et mål om, at Danmark skal reducere sin CO2e-udledning med 70 pct. i år 2030 i forhold til 1990. Det er et meget ambitiøst mål og til at nå disse klimamål er CO2-afgiften et helt centralt
værktøj.
Men men – med indførelsen af en CO2-afgift uden passende alternativer er efter manges mening, både dybt problematisk, men også potentielt urimelig.
At pålægge afgifter på CO2-udledninger uden samtidig, at tilbyde rimelige, realistiske alternativer for erhverv eller borgere er at skubbe byrden over på dem, uden at give mulighed for at handle anderledes.
Dette forslag risikerer derfor at ramme skævt og især de erhverv, der er afhængige af traditionelle brændstoffer som benzin og diesel, uden at give dem en retfærdig mulighed for at skifte til effektive og andre alternativer. Hvis disse brancher ikke har tilstrækkelige muligheder for at skifte til mere miljøvenlige alternativer, ender de med at blive straffet økonomisk uden reel mulighed for at reducere deres CO2-udledning.
Påstand: CO2-afgiften er blot en ekstra skat
En afgift uden alternativer kan også have vidtrækkende konsekvenser for produktionen og for landets konkurrenceevne. Hvis afgiften blot fordyrer produktionen uden at tilbyde bæredygtige alternativer, risikerer man at presse virksomheder til at flytte produktionen til andre lande med mindre restriktive miljø-regler. (læs til lande hvor kravene er mindre og deraf følgende større udledninger – i sådanne tilfælde har vi opnået det stik modsatte..)
Det er vigtigt at understrege, at forandringer kræver tilgængelighed af bæredygtige muligheder. Uden disse risikerer man at stå i vejen for både borgere og erhverv, der ønsker at handle mere miljøvenligt, men simpelthen ikke har adgang til passende alternativer.
Derfor er det afgørende at tænke i løsninger, der ikke kun fokuserer på afgifter, men også på incitamenter og udvikling af teknologi og infrastruktur, der kan lette overgangen til mere bæredygtige praksisser. Dette vil ikke blot fremme klimaansvarlighed, men også sikre, at ingen sektorer eller grupper bliver uretfærdigt ramt af byrden ved en sådan CO2-afgift.
Betragtninger fra Asger Christensen (MEP V)
En CO2-afgift, hvor man ikke kan tilbyde andre alternativer, er som MEP Asger Christensen fra Venstre udtalte til Jyllands-Posten omkring transportsektorens protest mod en kommende CO2-afgift på diesel.
»Hvis ikke jeg har en mulighed for at gøre noget andet end det, jeg gjorde i går, så flytter en afgift ikke noget på det. Det vil bare fordyre produktionen og risikere, at produktionen ryger ud af Danmark.« – Punktum..
Asger Christensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og næstformand i Europaparlamentets Fiskeriudvalg PECH, kritiserer indførelsen af en dansk CO2-afgift og henviser til, at klima- og CO2-problematikken ikke kender nationale grænser.
Han påpeger samtidig vigtigheden af, at sådanne afgifter bør implementeres på EU-plan for at have reel effekt, for at undgå at isolere Danmark. Han mener, at det er uheldigt at pålægge afgifter, der kun gælder for et lille land som Danmark, da det ikke vil løse problemet, men blot fordyre produktionen og potentielt fortrænge produktionen væk fra Danmark.
Hvorfor en CO2-afgift
SVM-regeringens mål med CO2-afgiften er at skabe incitamenter for at mindske CO2-udledningen og samtidig finansiere og fremme bæredygtige initiativer, der kan hjælpe med at imødegå klimaforandringerne.
Men disse tiltag risikerer at give den stik modsatte effekt, som for tre erhvervsgruppers vedkommende:
- Transporten og vejafgiften rammes fra 2025. Her skal vognmændene begynde at betale en vejafgift, der i gennemsnit vil ligge på 1,30 kroner per kilometer, de kører. Asger Christensen udtrykker bekymring over denne vejeafgift, som vognmændene skal pålægges og han finder det problematisk at indføre en afgift uden at tilbyde passende alternativer til lastbilchaufførerne, der fortsat kører på benzin eller diesel. Han argumenterer for, at hvis der ikke er reelle alternativer til de nuværende køretøjer, vil en afgift ikke ændre adfærden, men blot medføre øgede omkostninger og potentielt flytte produktionen ud af landet.
- Det samme vil ske for Landbruget, hvis der pålægges en CO2-afgift. Her betegner Asger Christensen, at ideen om at pålægge danske landmænd en CO2-afgift, som en »tudehamrende tosset« ide og kalder det »klima-nationalisme«. Han foreslår istedet man venter på en fælles EU-klimaafgift. Et fælles udspil på EU-niveau for at reducere CO2-aftrykket og han ser også en fælles landbrugsreform i EU, som en mulighed for at implementere afgifter. Han modsætter sig på denne måde Venstres planer om at pålægge landbruget en CO2-afgift og mener, at det er mere hensigtsmæssigt at søge løsninger på EU-plan for at adressere klima-udfordringerne.
- Fiskeriet bliver også pålagt en CO2-afgift. En afgift på 750 kr./tons, der svarer til at pålægge fiskeriet en afgift på 2 kr./liter dieselolie, hvilket vil sige at prisen på diesel stiger med ca. 50 procent. Konsekvensen for de danske fiskere er ikke mindre end katastrofal, hvis det sker. I erhvervet slås man i forvejen med store brændstofudgifter, der ikke som i andre erhverv, blot kan lægges på prisen til forbrugerne. Fiskeriet afsætter deres fisk og skaldyr på fiskeauktionen, og hvis den afregnede pris ikke kan dække denne meromkostning for brændstofpriserne – ja så stopper tilførslerne automatisk og fiskerne må lukke.
At være en »first mover« på en CO2-afgift / klimaskat, kan også føre til, at andre lande ikke følger efter med lignende tiltag. Dette kan potentielt underminere den ønskede effekt på globalt plan, da CO2-udledningen ofte er et internationalt problem, der kræver koordinerede tiltag på tværs af landegrænser.
Således kan indførelsen af en CO2-afgift / klimaskat uden tilstrækkelige alternativer skabe udfordringer for virksomhederne, udhule konkurrenceevnen, men også have en begrænset effekt på at reducere CO2-udledningerne. Specielt hvis andre lande ikke følger efter med lignende initiativer. Det er derfor vigtigt at overveje omhyggeligt, hvordan sådanne afgifter indføres og koordineres både nationalt og internationalt.
Heldigvis har vi politikere, som Asger Christensen der tror på, at man fornuftigt og velovervejet, både kan have en grøn klimapolitik og et aktivt erhvervsliv. Et fødevareerhverv og et landbrug samt fiskeri der ikke er kvalt i grønne urealistiske skatter og afgifter.
Når det kommer til CO2-afgiften, er rettidig omhu helt afgørende. Det indebærer at sikre, at der er passende planer og foranstaltninger på plads, før afgiften implementeres – men det er absolut ikke tilfældet i øjeblikke..
