Trods den uhyggelige statistik, med en loddebestand der på under tyve år, er kollapset ikke mindre end fire gange, så er der i Barentshavet målt det tredje højeste antal loddeyngel nogensinde dette efterår.
Et virkeligt paradoks for de norske fiskere, men også samtidig en trøst for dem, da det store antal yngel i følge forskerne er et tegn på at den lille loddefisk hurtigt kan genskabe bestanden, trods et kollaps.
Den kun knapt 11 til 20 cm lange loddefisk, som lever i store stimer i arktiske farvande som Barentshavet, er en af de stimefisk der svinger mest i bestanden fra år til år. I efterårets store loddetogt, gav trods de gode nyheder om mange helt nye loddefisk, ikke forskerne grund til at anbefale et loddefiskeri til næste år.
De norske forskere konstaterede på togtet, at man står overfor det fjerde bestandkollaps siden 1985 for den lille loddefisk. En vigtig fisk for havets økosystem og som er hovedretten og fødegrundlaget for nogle af havets rovfisk, som især torsk og rødfisk. Lodden vandre som tre- eller fireårig ind til kysten ud for det samiske område i Finnmarken, for at gyde og derefter lægge sig til at dø.
Ved de tre forgående loddekollaps, ændrede det økosystemet på forskellige måde:
- Det første udløste en ren invasion af sæler, som førte til en totalt udsultet torskebestand, som fik sin vægt halveret.
- Det andet kollaps af loddebestanden, skete i mellem 1993 og 1996. Her øgede torskens kannibalisme bekymrende
- Det tredje kollaps skete i perioden mellem 2003 og 2006, havde knapt nok nogen egentlig effekt på økosystemet overhovedet.
Forskerne konkludere videre, at der intet der tyder på at det er fiskeriet, der er årsagen til kollapset, hverken denne gang eller de tidligere gange. Men alletiders loddefiskeri tilbage i 1980`erne, med over 3 mio. tons fanget lodde, er siden første loddekollaps, ikke nået de højder igen siden. Tværtimod ligger mængden nede på omkring en sjettedel af disse tiders succesfiskeri.
Læs kronikken af fire norske forskere fra Havforskningsinstituttet her
