Historien om Familien Ahlström fra Fiskebäk Sydvest for Gøteborg i Sverige, er en fortælling om et familiesammenhold omkring fiskeriet i generationer. En fortælling om otte brødre og fætre der talstærkt siddende rundt om bordet på Karstensens Skibsværft tegner og designer familiens to nye drømmeskibe, GG 204 »Tor-Ön« og GG 207 »Torland«.
Det er ikke særlig ofte, at der er så mange mand inde over, når der diskuteres design og udrustning af nye skibe, men i Familien Ahlström er det mere reglen end undtagelsen og helt naturligt.
»Vi diskuterer, og det kan til tider blive temmeligt heftigt, men vi kender hinanden så godt, at disse rundbord-diskussionern altid ender med en god ide,« siger Svante Ahlström, som er skipper og en af de otte ejere af de nye skibe.
»Der har aldrig været nogen, der pressede os til at blive fiskere. Men vi ville aldrig kunne finde på andet. Det er nærmest et kald,« forklarer Olof Ahlström.
Det skal gå – og gerne i mange år endnu
Har der været hårde tider, har farfar Olof Ahlström ganske enkelt mindet dem om, at »Det skal gå.« Der er da heller intet, der tyder på, at familien Ahlström stopper fiskerihistorien lige foreløbigt. »Vi har jo så mange sønner i næste generation også, så det ser nærmest ud til at blive lidt et evighedsprojekt, siger Svante Ahlstöm med et glimt i øjet.
Familien Ahlström
Der er nok fiskere at tage af i Familien Ahlström, for det vrimler med sønner!
- generation: Farfar Olof Ahlström fik sit første Tor-Ön tilbage i 1962.
- generation: Sidenhen kom de fire sønner Thore, Martin, Robert og Pelle med.
- generation: De fire sønner er nu ude af foretagendet, men Martin og Robert Ahlströms sammenlagt otte sønner ejer nu de to nybygninger med lige andele: Brødrene Svante, Frederik, Philip og John Ahlström og deres fætre, brødrene Olof, Simon, David og Emanuel Ahlström.
- generation: Som om det ikke skulle være nok, har de otte ejere sammenlagt tre sønner, der allerede er med ude at sejle + fem mere i skolealderen coming up!
Familien Ahlstöm er endvidere beslægtede med Familien Claeson, som har S 205 Ceton og GG 203 Ginneton. Familiens farfædre startede fiskeri sammen på skibet Ganthi, og familierne har hjulpet hinanden under trange tider.