Det skriver Fiskeritidende.dk efter en henvendelse fra Kystvagten i Norge, at hvis man påtænker at fiske indenfor nedennævnte område i norsk farvand, skal man kontakte Kystvagten i Norge, inden man påbegynder fiskeriet.
Kystvagten I Norge oplyser følgende til fiskere, som fisker demersale arter med bundtrawl i området »Inner Shoal« i norsk zone – husk at kontakte Kystvagten direkte, inden fiskeriet påbegyndes.
Indførelsen af dette forsigtighedsområde, sker på baggrund af inspektioner i området, som har vist for mange undermålsfisk. Derfor har Kystvagten i Norge etableret et »forsigtighedsområde« for fartøjer, der fisker efter demersale arter med bundtrawl.
Det drejer sig om et område i lige linjer mellem følgende positioner:
- 5633.4N-00331.4E
- 5612.3N-00330.6E
- 5632.1N-00417.9E
- 5643.4N-00426.1E
- 5646.2N-00410.5E
Ovennævnte håndhæves fra onsdag den 29. juni kl. 00.00 til og med torsdag den 12. juli klokken 24.00 UTC (bemærk: Dansk tid er UTC + 2 timer – Det vil sige, at vilkårene træder i kraft to timer før midnat, dansk tid.)
Hvis man har spørgsmål, kan disse rettes til Kystvagten i Norge, som råder over kystvagtskibet NOCGV Bergen.