Vil du have indflydelse på, hvem der skal have Den Maritime Pris i år? Så skal du nominere en virksomhed, person eller organisation senest den 6. oktober 2011
Prisen er indstiftet af økonomi- og erhvervsministeren og blev første gang uddelt i december 2007. Den består af et kunstværk. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen uddeler prisen for anden gang ved et særligt maritimt arrangement i København i løbet af efteråret.
Den Maritime Pris tildeles en virksomhed, person eller organisation, som har ydet en særlig indsats for at skabe innovation og vækst i den maritime sektor i Danmark til gavn for danske virksomheder eller det danske samfund.
Både firmaer, organisationer og enkeltpersoner kan foretage en nominering til prisen ved at udfylde en særlig nomineringsblanket, som kan hentes på Søfartsstyrelsens hjemmeside sammen med oplysninger om nomineringsbetingelserne. Blanketten indsendes senest den 6. oktober 2011 til Søfartsstyrelsen, som er sekretariat for en uafhængig dommerkomité. Dommerkomitéen vurderer de indkomne nomineringer.