Det liberale parti Demokraatit har vundet en historisk valgsejr i Grønland og bliver det største parti i Inatsisartut. Med 30,1 procent af stemmerne mere end tredobler partiet sin opbakning i forhold til valget i 2021, hvor det blot fik 9,1 procent. Valgsejren betyder, at partiets leder, Jens-Frederik Nielsen, nu står i spidsen for de kommende regeringsforhandlinger.
Jeg synes, at vi har været klare med vores budskab til vælgerne. Men jeg havde ikke forventet, at valget ville ændre så meget i grønlandsk politik, siger Jens-Frederik Nielsen.
Et politisk jordskred
Demokraatit har markeret sig i valgkampen ved at kritisere den omstridte fiskerilov og ved at fokusere på nære emner som velfærd og økonomisk udvikling. Ifølge chefredaktør på Sermitsiaq, Masaana Egede, har partiet formået at vende tingene på hovedet:
Det er en total omvæltning af grønlandsk politik. Demokraatit har haft en klar linje og en stærk kampagne, hvilket har givet pote ved stemmeurnerne.
Et andet parti, der går markant frem, er Naleraq, som opnår 24,1 procent af stemmerne – en fordobling i forhold til valget i 2021. Partiet har blandt andet været forstærket af Aki-Matilda Høegh-Dam, der forlod Siumut for at stille op for Naleraq.
Historisk nedtur for Siumut og IA
Mens Demokraatit og Naleraq jubler, har Grønlands to traditionelle magtpartier, Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA), oplevet et katastrofalt valg. Siumut får kun 14,7 procent af stemmerne – en halvering i forhold til 2021. Det er partiets dårligste valgresultat siden indførelsen af hjemmestyret i 1979. IA, der har haft regeringsmagten siden 2021, går også kraftigt tilbage og ender på 21,4 procent – et fald på over 15 procentpoint.
Det har været tydeligt, at Siumut har været et splittet parti, og at partiet derfor har haft svært ved at lægge en klar linje, siger Masaana Egede. Inuit Ataqatigiit bliver reddet af de store byer, men har en markant udfordring i de mindre bygder, hvor de tidligere stod stærkt, tilføjer han.
Konsekvenser for jollefiskerne
Demokraatits kritik af fiskeriloven har været en af de vigtigste årsager til partiets valgsejr, og mange jollefiskere ser resultatet som en mulighed for forandring. Den nuværende fiskerilov har været genstand for stor debat, da den af mange mindre fiskere opfattes som favorisering af de store aktører i industrien.
Demokraatit har lovet at revidere loven for at sikre bedre vilkår for jollefiskerne og de mindre fiskerivirksomheder. Dette kan betyde en mere ligelig fordeling af kvoter og en mere decentral tilgang til fiskeriforvaltningen, hvilket mange fiskere i de mindre bygder længe har efterspurgt.
Vi vil sikre, at alle fiskere – store som små – får en fair chance i branchen, har Jens-Frederik Nielsen tidligere udtalt.
Et valg om Grønlands fremtid
Valgkampen har haft Grønlands fremtidige selvstændighed som et centralt tema. Mens Naleraq ønsker en hurtig løsrivelse fra Danmark, går Demokraatit mere forsigtigt til værks og taler for en langsigtet køreplan for selvstændighed. Partiets valgsejr kan derfor betyde en mere pragmatisk tilgang til spørgsmålet om Grønlands uafhængighed.
Nu begynder de reelle politiske forhandlinger, hvor Jens-Frederik Nielsen skal forsøge at samle et flertal bag en ny regering. Med Demokraatits markante valgsejr og de etablerede partiers tilbagegang er det tydeligt, at vælgerne ønsker forandring i grønlandsk politik.
