Midt i krigens brutalitet opstår historier, der minder os om, hvad solidaritet i praksis betyder. På Langeland har fiskere fra Spodsbjerg og Bagenkop netop sendt endnu en lastbil fyldt med brugte fiskenet til Ukraine – net, der nu får nyt liv som beskyttelse for både soldater og civile.
Det er anden gang på blot to uger, at fiskerne har sendt et helt læs af sted, fortæller Amanda Heitmann folketingskandidat for Venstre på Fyn og nuværende seniorrådgiver for Danmarks Pelagiske samt tidligere rådgiver i EU for Asger Christensen (V) miljø, landbrug og fiskeri.
Hun skriver videre på sin facebook profil »Amanda Heitmann i Folketinget« – Net, der tidligere har været en del af den daglige kamp for at sikre fødevareforsyningen, bruges nu i Ukraines frihedskamp til at skærme kampmateriel, mandskab og civile mod rusiske droner og bombardementer i gadebilledet.
»Ukraines frihedskamp er vores. Og når vores fiskere herhjemme vælger at handle, viser det, hvad solidaritet i praksis betyder. Det er konkret handling – og det redder menneskeliv«, siger folketingskandidat for Venstre på Fyn, Amanda Heitmann, der selv har rødder i fiskeriet.
Hun lægger ikke skjul på, at initiativet har rørt hende dybt.
»Som fiskerpige bliver jeg virkelig stolt. Alt for ofte drukner fiskere og fiskeriet i dårlige historier, fordomme og skældud. Derfor fortjener denne historie at blive fortalt. Det her er fynske fiskere, der tager ansvar, hjælper andre og viser, hvilket hjerte der banker i dansk fiskeri«, siger hun.
Men bureaukrati og afgifter spænder ben
Men hjælpen til Ukraine sker ikke uden udfordringer. For selv når fiskerne donerer nettene gratis, mødes de af bureaukrati og ekstra udgifter.
»Der er mange bureaukratiske benspænd, og det er dyrt. Fiskerne betaler en miljøafgift til staten, når de køber net. Det giver mening, hvis nettene skal affaldshåndteres i Danmark. Men når vi sender dem til Ukraine, har staten ingen udgift – og scorer alligevel afgiften. Det er bindegalt«, siger Amanda Heitmann og forklarer, at hun arbejder på at få afgiften midlertidigt suspenderet for de net, der dokumenteret sendes til Ukraine.
»Det mindste vi kan gøre er at fjerne unødige hindringer, når danske fiskere hjælper med at redde liv,« fastslår hun.
Et erhverv under pres – men med ansvar og sammenhold
Historien vækker både stolthed og eftertanke. For den viser med al tydelighed, hvilket ansvar og hvilket sammenhold der findes i dansk fiskeri. Når fiskere midt i deres egne udfordringer vælger at hjælpe et krigsramt land, fortjener det både respekt og anerkendelse.
Samtidig står mange fiskere i en barsk virkelighed – ikke mindst i Bælthavet, hvor trawlforbud og omfattende restriktioner i de senere år har gjort erhvervet stadig vanskeligere.
I store dele af området er fiskeriet i praksis ved at blive reguleret ud af eksistens. Lukninger, forbud og nye begrænsninger gør det for mange næsten umuligt at drive et bæredygtigt erhverv. Det står i skarp kontrast til den rolle, fiskerne samtidig spiller – både for fødevareforsyningen og, som her, for international hjælp og solidaritet.
Et signal fra havet
Historien fra Spodsbjerg er mere end en donation af brugte fiskenet. Den er et billede på et erhverv, der trods politisk pres, reguleringer og økonomiske udfordringer fortsat tager ansvar – både hjemme og ude i verden.
Et stille, men tydeligt signal om, at dansk fiskeri ikke kun handler om fangster og kvoter – men også om ansvar, fællesskab og vilje til at hjælpe. En større forståelse den anden vej ville være et naturligt næste skridt.
