Opbygningen af det norske torskeselskab Norcod får nu et endnu større dansk aftryk, efter fiskeselskabet har været på kapitaljagt for at udvide opdræts-produktionen. Det danske handelsselskab Sirena Group har en stærk finansiel partner i Artha Kapitalforvaltning, der nu sidder med en endnu større andel i Norcod samt en bestyrelsespost.
Selskabet har i forbindelse med kapitalforhøjelse i Norcod kastet yderligere 100 mio. kr. i det norske selskab, der kort før nytår kunne glæde sig over, den første vellykkede slagtning af de første norske torsk. Man sigter efter en årlig produktion på 30.000 tons, om nogle få år.
Selv siger direktør Jan Severin Sølbæk fra Artha kapitalforvaltning, »Nu har vi vist, at produktionen af torsk kan komme op i industristørrelse. Det er bæredygtigt, dødeligheden er lav, og jeg synes bare, at det er en smuk historie og ikke mindst en super god investering, der kan blive rigtig mange penge værd,« siger den danske direktør.
Arthas investorer sidder dermed samlet set på over 37 pct. af Norcod, der har en markedsværdi på omkring 1,2 mia. kr. Selskabet har i dag tre havbrug, de såkaldte koncessioner, men virksomheden forventer at nå op på 10 anlæg senest i 2025.
Lang vej til forbrugeren
Norcod har haft et stort udviklingsarbejde i gang med nye torsk, som udmærker sig til opdræt i havbrug. Disse opdræts-bure er placeret i området ud for Trondhjem, hvor de nord-atlantiske torsk vokser sig slagteklare på kun knapt halvanden måned. »Nu har vi fået styr på det og laver en super lækker fisk, der er er god nok til at lave sashimi af,« siger Jan Severin Sølbæk og kommer dermed også inddirekte ind på nogle af de ambitioner som Sirena Group har for torsken, når produktionen er kommet rigtigt op i gear. De er allerede ude på det globale marked, for at sælge fiskene.
Han tilføjer, »lige nu har vi sendt rigtigt meget sydpå, men vi har planer om også at gå ind i det amerikanske og asiatiske marked, som selvfølgelig også skal have friske torsk derude. Sirena er simpelthen verdensmestre i at sælge fisk og første indtryk er da også at kunderne er vilde med torsken. En torsk som direktøren forventer bliver et luksus-brand, inden længe.
9