Det er formanden for Dansk Sportsfiskerforbund og Kaare Manniche Ebert der er biolog i samme forbund, der dømmer og kritiserer den danske Hav-plan der netop i efteråret 2021 har været i høring.
Her var høringssvaret fra Danmarks Sportsfiskerforbund meget klart, »Den har væsentlige mangler, den minder mere om varetagelse af de traditionelle erhvervsinteresser end en plan, der skal sikre både større biodiversitet og en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer,« kom det fra de to i Dansk Sportsfiskerforbund, i en kommentar til Havplanen.
Istedet har de to, hhv. formand og biolog fra Dansk Sportsfiskerforbund udfærdiget kommentarer til Havplanen der foreligger.
Dansk Sportsfiskerforbund’s første kritik af udkastet omkring den Danske Havplan
Der skriver Dansk Sportsfiskerforbund blandt andet,
- Det skal ikke være muligt at producere fisk i åbne havbrug
- De nuværende hav-brug skal på land, hvor deres spildevand kan renses
- Der skal ikke gives tilladelser til nye hav-baserede, konventionelle hav-brug i danske farvande
- Havmiljøet tåler ikke yderligere forurening med næringsstoffer.
Som modsvar til Dansk Sportsfiskerforbunds afvisning af hav-dambrug i danske farvande, bringer FiskerForum.dk et resumé af en kronik bragt i Politiken af havbiolog Johan Wedel Nielsen (arbejder til dagligt ved Aquamind) og Civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen.
Heri skriver de, det er absurd, hvis misforståede bekymringer for natur og miljø skal forhindre Danmark i at gå forrest med produktionen af fisk fra havbrug. Det er ifølge de to eksperter, indiskutabelt én af verdens reneste kilder til animalsk protein.
Opdræt af store laksefisk i havbrug er én af den moderne tids største succeser inden for fødevareproduktionen.
Den globale produktion af laks og ørreder er nu på ca. 3 millioner tons pr år til en værdi af 120 milliarder kroner om året. Et havbrugserhverv der tjener sine egne penge, uden at modtage statsstøtte og som samtidig beskæftiger rigtigt mange mennesker, kystnært.
Den topmoderne og avancerede havbrugs-teknologi har gjort store laksefisk så billige, at de fleste har råd til at spise dem jævnligt og ikke kun ved særlig festlige lejligheder. Sundhedsmæssigt indeholder fiskene desuden de uundværlige omega-3 fedtsyrer og mange andre stoffer og mineraler, der er gode for helbredet.
For at mindske mad-produktionens aftryk på omgivelserne, er at producere renere og på de rigtige, robuste steder, som i de strømrige åbne danske farvande. Her produceres nogle af de reneste mad-produktioner overhovedet.
Grunden til, at produktion i havbrug er meget ‘miljø-og klimaeffektiv’ er, at fisk er vekselvarme dyr og har en betydelig bedre foderudnyttelse end de varmblodede køer, grise, får og kyllinger, som vi (endnu) spiser mest af.
Da ørreder har en foderudnyttelse, der er væsentlig bedre end de fleste andre dyr, er aftrykket til foderproduktionen ligeledes væsentlig mindre. Den forbedrede foderudnyttelse betyder desuden, at udledningen fra produktionen er væsentlig mindre end for andre dyr.
Hvor foregår udledningen fra et Hav-dambrug
Virkningen på vandmiljøet af et havbrug beliggende på en lokalitet langt fra kysten i friskstrømmende vand er 10-100 gange mindre end for en udledning, der sker tæt på kysten i områder med langsommere vandskifte.
Det er påvist ved et utal af miljøundersøgelser og miljøvurderinger foretaget af de danske miljømyndigheder gennem de mere end 40 år, hvor der reelt har været havbrug i Danmark.
Hav-dambrug i Danmark fylder marginalt
I alt fylder et moderne havbrug på 3.000 tons/år, inklusive den miljøpåvirkede zone ca. på ca. en kvart kvadratkilometer. Så alle danske havbrug tilsammen fylder nu ca. 1 kvadratkilometer i alt = 0,05 promille af arealet af Kattegat og de danske dele af Østersøen.
Miljøreglerne for danske havbrug specificerer et vilkår om, at der ikke må ske en vedvarende ophobning af organisk stof i havbrugsområdet. Det sker heller ikke på de korrekt lokaliserede danske havbrug. Bl.a. fordi alle danske havbrug lægges brak om vinteren, så naturen kan sende de bundfældede stoffer tilbage i det biologiske kredsløb.
Lige nu er udledningen fra alle danske havbrug tilsammen ca. 350 tons kvælstof. Dette skal ses i forhold til, at nettogennemstrømningen fra alle kilder gennem de danske indre farvande er ca. 600.000 tons kvælstof per år, og at der hver eneste dag i sommersæsonen omsættes ca. 7.000 tons N (kvælstof) i det biologiske kredsløb i havoverfladen i de indre danske farvande.Havbrugenes udledning finder sted i sommerperioden, hvor koncentrationen af de næringssalte, som havets planteplankton skal bruge, er praktisk taget lig nul. Det medfører, at hvert eneste molekyle kvælstof, der udledes fra et havbrug i åbent farvand, med det samme optages af en alge.
Derefter står en musling eller en vandloppe klar til at hapse godbidden, og vandloppen bliver derefter spist af fisk. Så det udledte kvælstof genbruges lynhurtigt i naturens ‘ cirkulære økonomi’ og medfører en produktionsforøgelse af fisk og skaldyr, som er på samme niveau som produktionen i havbrugene, dvs. ca. 10.000 tons/år.
Stram regulering af miljøforholdene gør at der på intet tidspunkt har eksempeler på, at havbrug har påvirket en badestrand. Tværtimod er de fleste danske havbrug omgivet af strande med blå flag. Og alle danske havbrug ligger i områder, der tiltrækker stadig flere turister.
Danske hav-brug er næringsstof-neutrale
Der forædles godt et kilo industrifisk (tobis, lodder) gennem foderet til hvert kilo ørred, der produceres.
Fra fiskemelsfabrikker TripleNine og FF Skagen i Jylland, producerer og eksporteres fiskemel og -olie med afskæringer fra fiskeindustrien samt små olieholdige stimefisk som tobis, blåhvillling og sperling, som forbrugerne ikke efterspørger til konsum.
Den mængde næringsstoffer, der tages op af havet på denne måde, svarer meget nøjagtigt til den udledning, der kommer fra havbrugene. Så hvis man ser på Østersøen, Kattegat og Nordsøen tilsammen, er de eksisterende og eventuelt nye danske havbrug næringsstof-neutrale.
Havbrugene benytter sig af havstrøm, bølger og sol
Produktion i hav-brug foregår desuden uden noget betydende forbrug af fossil energi til selve produktionen, idet fiskene forsynes med rent vand og ilt og får genbrugt deres næringsstoffer udelukkende med vedvarende energi i form af strøm, bølger og sol.
Produktionen i danske hav-brug foregår 2 år på landbaserede anlæg og kun 6 til 8 måneder på havet. Den korte opdrætsperiode på åbent hav og den lave saltholdighed i danske farvande betyder, at lakse-lus ikke er et problem for danske havbrug. Og da havbrugene kun opdrætter regnbueørreder, er genetisk forurening af vilde ørred-og laksebestande heller ikke et problem.
Danske havbrugsvirksomheder producerer ca. 12.000 tons store ørreder per år til en værdi af 400 millioner kroner og beskæftiger direkte ca. 100 medarbejdere på selve havbrugene. Det svarer til en omsætning pr person på 4,0 millioner kroner.
Havbrug er således et højproduktivt erhverv med en høj værditilvækst pr medarbejder pr år. Dertil kommer ca. 5 gange så mange jobs i de tilknyttede erhverv, som producerer moderfisk, æg, yngel, sættefisk, foder, og som forarbejder og afsætter produkterne, samt vedligeholdelse af opdrætsanlæg, fabrikker, transport og service. Det er anerkendt af EU, som ønsker akvakultur-sektoren fremmet, og af de danske politikere, som i det ene beslutningsforslag og den ene handlingsplan efter den anden har besluttet, at der skal være flere hav-brug i Danmark.
Men hvorfor sker der så ingenting?
I Danmark er der ikke givet tilladelse til et eneste nyt havbrug i Danmark siden omkring år 2000. Det til trods for flere akvakultur-strategier vedtaget i Folketinget gennem de sidste 25 år, mange ansøgninger om etablering af nye offshore-havbrug med vvm-redegørelser og habitat-vurderinger i områder udlagt af Miljøstyrelsen.
Erhvervet vil lønsomt og miljømæssigt forsvarligt gerne investere de rundt regnet 5 milliarder kroner, der skal til for at etablere f.eks. 10 havbrug rundt om Sjælland og øerne, i Kattegat og ved Bornholm.
Tænk tanken – en havvindmølle optager et areal som et hav-dambrug
Et offshore-havbrugsområde kræver kun et areal på ca. 500 gange 700 meter, svarende til næsten samme arealkrav som 1 havvindmølle kræver. På sigt kan vi eventuelt med Bornholm som Østersøens havbrugscentrum og med dansk deltagelse etablere i alt 150 havbrug i hele Østersøen. Det vil give en samlet produktion på ca. 500.000 tons store ørreder pr år til en primær-værdi af 20 milliarder kroner. Og give titusinder af nye gode jobs i regionen til både selve produktionen og til følgeindustrien.
Østersøen er et af verdens bedste farvande til havbrug af store laksefisk, da det er relativt beskyttet og samtidig har en brak saltholdighed, som er ideel for fiskenes vækst og for deres modstandskraft mod sygdomme og parasitter. Det vil være et alvorligt spild af en vigtig naturressource, hvis landene omkring Østersøen ikke udnytter denne enestående mulighed, siger både Johan Wedel Nielsen og Karl Iver Dahl-Madsen og slutter med at Danmark er et foregangsland i Europa for produktion af dyr i vand, der burde udnytte sit potientielle langt bedre.
Uddrag af en Kronik skrevet af havbiolog Johan Wedel Nielsen og Civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen – bragt i Politiken den 5. januar 2022.
