Danmarks Fiskeriforenings formand Svend-Erik Andersen har ordet:

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har for nyligt meldt ud, at han vil være havets minister. Det er vi meget positive overfor i fiskeriet. For vi har tidligere efterlyst en minister for havet, og i dansk fiskeri står vi skulder ved skulder med ministeren i kampen for et sundt havmiljø. I fiskeriet vil vi gerne gøre vores for at vende den triste udvikling, og vi tror på, at det kan lade sig gøre at få et sundere havmiljø. Set med vores øjne kræver det et tæt partnerskab med de aktører, der i dag påvirker havet. For der er brug for en bredspektret indsats, så der sættes ind mod alle relevante presfaktorer – fiskeriet kan ikke løse opgaven alene.

Virkeligheden er, at der ikke er blevet gjort noget ved de faktorer, der skridt for skridt har kvalt vores farvande. Den udvikling skal vi vende. Der skal gøres noget ved udledningen af kvælstof fra land og by. Virksomheder som RGS Nordic skal ikke have lov at hælde farlige kemikalier ud i havet. Det skal ske med omtanke, når der gives tilladelse til såkaldt klapning af havneaffald. Det er nogle af de væsentligste faktorer set med vores øjne.

Samtidig skal de grønne organisationer droppe deres berøringsangst overfor regulering af nogle af de rovdyr, der i dag er kommet så meget i overtal, at det reelt er umuligt for fiskebestandene at gøre comeback. Her tænker jeg på sæl, og jeg tænker især på skarv. Disse dyr skal naturligvis med i den økosystem-baserede tilgang, som man ønsker at forvalte efter. DTU siger klokkeklart, at skarven kan holde bestanden af torsk og fladfisk langs kysten på et meget lavt niveau.  (DTU) Og når vores kolleger hos Sportsfiskerne bruger deres fritid som levende fugleskræmsler  (DR Nyhederne) for at forhindre, at skarven spiser den enorme mængde fiskeyngel, vi i fællesskab udsætter, så kan der ikke være tvivl om, at der skal handles.

Fiskeriet vil bidrage
I fiskeriet skal vi selvfølgelig også bidrage. Det er vi klar til. Og vi er allerede nået langt. Vi vil gerne gå forrest og udvikle morgendagens fiskeredskaber, der sætter et endnu mindre aftryk på miljøet og klima. Vi har allerede begrænset trawlfiskeriet, og DTU Aqua slår fast, at 67,5% af havbundsarealet slet ikke er blevet påvirket af dansk fiskeri med bundslæbende redskaber i løbet af de seneste 6 år.

I Bælthavet, hvor et trawlforbud længe var på beddingen, viser samme opgørelse, at 90% af Bælthavet ikke er blevet påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber. Dermed er det ikke så underligt, når forskerne fra DTU Aqua også slår fast, at man ikke skal forvente, at et trawlforbud vil medføre, at fiskebestandene vokser.
(Altinget Fødevarer).

Den slags faglige indspark mener vi er helt centrale i kampen for et bedre havmiljø, og det er også en af grundene til, at vi opfordrer miljøministeren til at vende blikket mod nogle af de aktører, der endnu ikke har leveret tilstrækkeligt i forhold til vores havmiljø. Det skal selvfølgelig gøres klogt, så opgaven løses på en måde, så vi også holder fast i de havnemiljøer og de mange arbejdspladser, der også er på spil, når vi taler om havmiljøet. Man må heller ikke glemme, at det fortsat er afgørende at have fokus på fødevareforsyningen, så der produceres tilstrækkeligt med fødevarer til en voksende verdensbefolkning.

Plads til optimisme
Selvom opgaven er svær, tror jeg på, at vi kan vende udviklingen. Især hvis der også sættes ind på den internationale scene. Hvis man eksempelvis kigger på situationen i Skagerrak og Nordsøen, hvor langt det meste af dansk fiskeri foregår, så er billedet langt mere positivt. Langt de fleste fiskebestande har det godt, og de er ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd i vækst. Det er positivt.

Den udvikling vidner om, at man sagtens kan genoprette fiskebestandene, hvis man tager livtag med presfaktorerne. Og den store forskel, hvis man sammenligner Nordsøen og Skagerrak med de indre farvande, er, at Nordsøen og Skagerrak ikke lider under det massive iltsvind, som man kæmper med kystnært, ligesom skarven ikke er den store presfaktor i de åbne farvande. Får vi bugt med de to faktorer kystnært, tror jeg, vi kan komme et langt stykke.

Det er mit håb, at vi sammen med miljøministeren kan genrejse fiskebestandene kystnært og på sigt sikre, at der igen bliver plads til det kystnære fiskeri. Det er ambitiøst, men vi tror på, det kan lykkes gennem ambitiøse partnerskaber med aktørerne, der påvirker havet, og hvis man har viljen til at tænke nyt og udvikle måden, vi producerer fødevarer på.

Formand Svend-Erik Andersen