Danske fiskere er afventende overfor den fælles fiskerireform, som med onsdagens afstemning i EU-Parlamentet, er kommet et skridt nærmere en egentlig reform af fiskeriet i EU.
Formanden for Danmarks fiskeriforening Svend-Erik Andersen fortæller i en pressemeddelse, ”Der er lang vej endnu, førend en reform er endeligt på plads, og derfor er der mange ting, der endnu kan nå at blive ændret. Det er vigtigt for os at understrege at dansk fiskeri allerede i dag er bæredygtigt.”
”Det er således kun i Nordsøen og Kattegat at torskebestanden er kritisk, men den er under genopretning og har været i markant fremgang de seneste 6 år. Samlet set er den totale omsætning på 3 mia. kroner årligt i dansk fiskeri, sammenlignet med torskefiskernes omsætning på 200 mio. kroner årligt, således beskeden ” fortæller Svend-Erik Andersen.
Afstemningen i EU-Parlamentet om reformen af den fælles fiskeripolitik, hvor der især er fokus på discard, er der nu flertal for at EU forbyder dette og det forventes at være endeligt forbudt i 2017.
Formanden mangler endnu at se at alle i kæden og hele kæden, er istand til at efterleve et sådant forbud. ”Det vil rykke radikalt på og være en fuldstændig omvæltning af hele det nyværende system. Som det er i dag, er det ikke fiskerne der ønsker at smide gode fisk ud, men reglerne som politikkerne har vedtaget, der tvinger dem til det. Fisk der ikke overholder mindstemål smides ud og fangster der i sammensætning ikke stemmer overens med gældende regler, skal også kastes ud igen,” påpeger formanden.
”De nye regler skal først og fremmest være klare og forstålige for alle led på land, så hver enkelt præcis ved hvorledes, fisk i alle størrelser, håndteres. Det mangler vi forsat at få sikkerhed for og få en afklaring på.”
Svend-Erik Andersen understreger at fiskerne skal have mulighed for at drive et rentabelt, effektivt og bæredygtigt fiskeri, til gavn for alle. Både for fiskebestandene og for fiskerne samt for forbrugerne og for samfundet.
Der er stadig uafklarede sager, trods afstemningen i EU-Parlamentet onsdag. Hvordan forstiller man sig håndteringen af småfisk under et discardforbud og hvorledes skal det hele kontrolleres, slutter formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen.