Ud af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker sker godt halvdelen af dem inden for det første år, man er ansat ombord, heraf sker mange endog meget tidligt i ansættelsen.
På baggrund af dette har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, i samarbejde med en række fartøjsejere og deres besætning og ud fra deres forslag/ønsker og erfaringer, udarbejdet informationsmateriale til brug ved ansættelse af nye besætningsmedlemmer.
Håbet er, at en fælles indsats hvor der bliver lagt fokus på introduktion, instruktion, oplæring og opfølgning i forbindelse med forhyring af nye besætningsmedlemmer, kan bidrage til at nedbringe specielt de ulykker, der sker tidligt i ansættelsen.
Materialet indeholder ud over beskrivelser af de enkelte delelementer også en række støtteskemaer/huskelister til inspiration/brug i forbindelse med forhyring af nye besætningsmedlemmer.
I den elektroniske version af huskelisterne, er der mulighed for selv at tilføje punkter, der er specifikke for eget fartøj.
Download informationsmateriale og huskelister her
Mød os onsdag den 13. til og med fredag den 15. oktober på DanFish, hvor du bl.a. har mulighed for at få en trykt version af informationsmaterialet. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er at finde i hal C på stand C326