Åbningen af den 28. internationale fiskerimesse finder sted 10. oktober mellem klokken 10.15 til 10.30 på scenen i Hal B, Aalborg Kongres og Kultur Center
DanFish International bliver i år officielt åbnet af AKKC’s CEO Nicolaj Holm, der sammen med Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening PO, som er hovedorganisation for de danske fiskere, og Henrik Mørkholt, bestyrelsesformand for Danish Export, vil byde velkommen til de mere end 400 udstillere og efterfølgende klippe snoren, hvorefter Messen officielt er åbnet.
De tre organisationer har et langvarigt fælles samarbejde bag sig, da de sammen løfter opgaven om at føre den næsten halvtreds års lange tradition bag DanFish International videre.
Messen har kun vokset sig større gennem årene og har efterhånden etableret sig som en af verdens mest betydningsfulde messer for udstyr og services til fiskerierhvervet, der gang på gang tiltrækker besøgende og udstillere fra hele verden.
»Vi er stolte af, at vi endnu en gang kan invitere verden til Aalborg i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening PO og Danish Export Association. DanFish International er en stor begivenhed for fiskerisektoren, da messen skaber en fantastisk lejlighed til at møde fagfæller, kunder og leverandører fra hele verden, udveksle erfaring og viden, og se de nyeste innovationer inden for fiskeriudstyr og teknologi, fortæller Nicolaj Holm, CEO i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Åbningen foregår klokken 10.15 til 10.30 på scenen i Hal B
DanFish International klar til at klippe snoren på tirsdag den 10. oktober
- Dato: 02/10/2023
- kl. 09:08
- Kilde: Aalborg Kongres & Kultur Center AKKC, DanFish
- Kategori: Messer
- Tags: DanFish 2023
- Land: Danmark
ANNONCER