Danmarks Naturfredningsforening (DN) har fremført, at CO2-afgiften er et nødvendigt skridt mod en grøn omstilling af fiskeriet. Ifølge Maria Reumert Gjerding, præsident for DN, skal afgiften sikre en overgang fra trawlfiskeri til ét i hendes verden, et mere naturskånsomt fiskeri.
Hun argumenterer i Altinget.dk Debat for, at den grønne omstilling kræver en markant nedtrapning af fiskeriet med bundslæbende redskaber.
I Danmark har grønne politiske beslutninger, som CO2-afgiften og trawlforbuddet i Bælthavet skabt stor usikkerhed for fiskeriet og de lokalsamfund, der er afhængige af det. Fiskeriet er én af mange brændstofafhængige industrier, og CO2-afgiften vil ramme hårdt og dybt.
Afgiften betyder, at dieselprisen stiger med 2,25 kr. pr. liter, hvilket kan gøre en økonomisk udfordrende branche endnu sværere at drive, selvom fiskerne i en periode får denne afgift tilbagebetalt, så strammes likviditeten alvorligt. Specielt for fiskere, som allerede opererer med små økonomiske margener, vil ikke kunne overføre disse ekstra omkostninger til kunderne, da fisk ofte sælges på auktion, hvor prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Dette vil betyde, at CO2-afgiften bliver en byrde for en periode, de må bære alene.
Mange fiskerihavne, især i Nord- og Vestjylland, er økonomisk afhængige af de lokale fiskere, der lander deres fangster. Hvis CO2-afgiften gør det for dyrt at sejle, risikerer vi, at fiskerne bunker brændstof i udlandet og sælger deres fangster samme sted, hvilket kan føre til nedlukning af fiskeauktioner og arbejdspladser i de omkringliggende lokalsamfund. Der er heller ikke realistiske alternativer til de brændstoffer, der anvendes til fiskeskibene, og uden tilstrækkelig støtte til omstilling vil mange fiskere reelt stå over for en økonomisk krise.
På den anden side er der argumenter for, at CO2-afgiften kan hjælpe med den grønne omstilling, men uden konkrete alternativer kan dette skifte ende med at skade fiskeriet og øge afhængigheden af importeret fisk. Det kan også medføre, at Danmark mister kontrol over, hvordan vores fiskeresurser forvaltes.
Trawlfiskeri-forbudet: En politisk beslutning uden forståelse for konsekvenserne
Samtidig har den danske regering og miljøorganisationen Danmarks Naturfredningsforening (DN) truffet beslutningen om at forbyde trawlfiskeri i Bælthavet, som en del af en aftale med flere politiske partier. Denne beslutning er blevet mødt med kritik, især fordi et ekspertudvalg i Fiskerikommissionen anbefalede at begrænse trawlfiskeri til 10 procent af de nuværende trawlfelter, og altså ikke et totalt forbud. Fiskerikommissionens anbefaling sigtede mod en mere helhedsorienteret tilgang, der både ville beskytte havmiljøet og samtidig tage højde for de økonomiske og sociale konsekvenser for fiskeriet.
Beslutningen om et trawlforbud i Bælthavet risikerer at ramme de erhvervsfiskere, som kæmper for deres eksistens. Det er en beslutning, der i høj grad virker som et politisk symbol, uden reel forståelse for de langsigtede konsekvenser for fiskeriet i det sydlige Danmark. Mange frygter, at det vil føre til afvikling af fiskeriet i områder som Bælthavet, Vestlige Østersø og de sydlige kyster, hvor fiskeriet har været en livsnerve for mange lokalsamfund. Tidligere har vi allerede set en lignende udvikling i Østersøen og på Bornholm, hvor fiskeriet er blevet ødelagt af politiske beslutninger, eller mangel på samme.
Erhvervsfiskerne betaler i høj grad prisen for den grønne politiske dagsorden. Fiskeriminister Jacob Jensen (V) og den grønne trepartsminister Jeppe Buus (S) har udskudt CO2-afgiften til 2030, hvilket er et skridt i den rigtige retning, men beslutningen om at forbyde trawlfiskeri i Bælthavet er en katastrofe for fiskeriet. Det skaber en uoverskuelig situation, som kan føre til endnu flere nedlukninger af fiskerivirksomheder og færre arbejdspladser i kystområderne.
Fiskeriets betydning for fødevareforsyningssikkerheden
Fiskeriet spiller en vigtig rolle i Danmarks fødevareforsynings-sikkerhed, især i en tid med global usikkerhed som under Corona-pandemien og krigen i Ukraine. Hvis fiskeriet forsvinder, kan Danmark blive afhængig af importerede fisk, hvilket gør os sårbare overfor udenlandske politiske beslutninger og økonomiske forhold. Det er derfor nødvendigt at støtte fiskeriet og sikre, at vi kan producere vores egne fødevarer for at bevare vores uafhængighed og fødevareforsyning.
Selvom den grønne omstilling er vigtig for fremtiden, skal den ikke ske på bekostning af erhvervslivet og de lokalsamfund, der er afhængige af det. CO2-afgiften, som den er designet i øjeblikket, vil have alvorlige konsekvenser for fiskeriet, og uden realistiske alternativer til brændstof og støtteordninger til omstilling, risikerer vi at tvinge et allerede presset erhverv ud af markedet. Der er behov for en balanceret tilgang, der tager hensyn til både den grønne omstilling og de økonomiske realiteter, som fiskerne og deres lokalsamfund står overfor.
Der er et voksende spørgsmål blandt dansk erhvervsliv om, hvor længe man skal finde sig i det, mange kalder »det grønne tyranni«. For virksomhederne er de konstante afgifter og reguleringer et pres, der kan føre til økonomiske vanskeligheder og i sidste ende afvikling af hele industrier. CO2-afgiften på fiskeriet er et tydeligt eksempel på dette. Mens den grønne omstilling er nødvendig, skal det ske på en måde, der ikke ødelægger de industrier, der holder samfundet kørende. Politikerne bør finde en balance, hvor den grønne omstilling kan fremmes uden at presse erhvervslivet ud af markedet.
