På Hanstholm Havn lyder der nu et højlydt nødråb fra fiskeindustrien. Den langvarige usikkerhed om CO2-afgiften truer med at sende både fiskere og havnens serviceerhverv i knæ. Mens fiskeriminister Jacob Jensen (V) tøver med at få neutraliseringen af afgiften endeligt på plads, er konsekvenserne allerede synlige og meget mærkbare på havnen, siger auktionsmesteren på fiskeauktionen i Hanstholm.
Den direkte konsekvens er, at flere fiskere simpelthen vælger at undgå Hanstholm Havn, når der skal tankes diesel. I stedet sejler de til havne i Norge eller Sverige, hvor brændstofudgifterne er lavere og hvor de samtidig slipper for en afgift, der i Danmark har fået brændstofpriserne til at eksplodere. Afgiften betyder, at fiskerne siden nytår har betalt 2,25 kroner mere pr liter diesel – næsten en fordobling af brændstofudgifterne. Vel og mærke penge, der går direkte fra på bundlinje-resultatet.
En hel værdikæde er under pres
Men det stopper ikke ved fiskerne. Når kutterne ikke længere lægger til i Hanstholm, rammer det hele økosystemet på havnen: losning, tankning, reparationer, isværker, auktionshuse og transportfirmaer. Ifølge auktionsmester Jesper Kongsted står havnens serviceindustri over for en reel katastrofe:
»Vi risikerer at miste halvdelen af arbejdspladserne herude. Det er ikke kun folk, der mister deres job, det er også skatteindtægter, der forsvinder ud af kommunen,« siger han til Nordjyske.
Løftet, der lader vente på sig
I februar kom der ellers en god nyhed: Regeringen meddelte, at CO2-afgiften for fiskerne bliver sat på pause frem til 2030, fordi der endnu ikke findes reelle grønne alternativer til dieselmotorerne. Men det administrative arbejde med at implementere fritagelsen trækker ud – og så længe det gør det, skal fiskerne stadig betale afgiften.
Det betyder, at de økonomiske konsekvenser bliver mere og mere alvorlige for hver dag, der går. For nogle kan det blive dråben, der får bægeret til at flyde over – med afvikling og konkurs som følge.
Et paradoks: Ingen grøn gevinst – kun økonomisk skade
Kritikken vokser, fordi afgiften rammer en branche, der endnu ikke har et teknologisk alternativ. Resultatet er ikke en grønnere omstilling – men en økonomisk afvikling. Og ironisk nok betyder det blot, at fiskerne flytter deres aktiviteter til andre lande, som ikke har indført denne afgift og hvor CO2-udslippet stadig foregår, bare uden for Danmarks kontrol og skatteindtægt.
Det er svært at se, hvem der egentlig vinder i det her spil – ud over de havne i nabolandene, der nu nyder godt af den danske tøven.
