Tænk at være erhvervsfisker i Danmark, hvor man sejler ud på det åbne hav og fisker den helt store fangst. Nyder friheden og den friske luft. Ja – det lyder jo nærmest som et romantiseret billede af det frie liv på søen, nærmest som et eventyr – men det falmer dog hurtigt for de flest, når man først støder på bureaukratiets høje og helt ugennemtrængelige mure. En oplevelse der kan få enhver anstændig fisker, til i desperation at kaste sit garn højt i vejret og løbe bort i ren fortvivelse.
Mandag den 4. november 2024 sendte Fiskeristyrelsen en meddelelse ud til flere håbefulde fiskere om, at ansøgningen om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri i britisk farvand fra 1. januar 2025, senest skulle være fiskeristyrelsen i hænde fredag den 8. november – altså fire dage til at få alt det papirmæssige på plads. Fire dage – Ja, det lyder som en besked sendt ud med forventet svar, hurtigere end et lyn kan nå at ramme.
Flere fiskerne, for hvem adgangen til britisk farvand, er livsnødvendig, fik allerede samme mandag sendt deres ansøgning afsted til tilladelse@fiskeristyrelsen.dk, med alle relevante oplysninger.
Det kunne bare ikke gå hurtigt nok
Så der blev arbejdet intensivt og koncentreret denne mandag formiddag, så alle papirer kunne være klar og sikrede sig, at alt var i orden, så muligheden for et fiskeri i britisk farvand kunne opfyldes også i 2025.
Men der var ikke meget tid at løbe på og hastværket var mærkbart – men hov, hastværket virker åbenbart kun ene vej, for her flere uger efter deadline på fiskernes ansøgning, er der ikke kommet svar fra styrelsen endnu. Fiskeristyrelsen har end ikke bekræftet modtagelse af ansøgningerne og om de er modtaget rettidigt og heller ikke er om der er givet tilladelse til et fiskeri.
Så hvad kalder man dette Bureaukrati – af den langsomme, nærmest absurde slags – hvor der alligevel ikke og åbenbart ikke behøves en hurtig sagsgennemgang, som der ellers var lagt op til.
Det ville være rart for fiskerne, at man for engangs skyld kunne have mere end blot en »lørdag formiddag« til at gøre fiskeriet i britisk farvand klart til opstart 1. januar 2025. Bare så man ikke igen skal falde over egne ben for at nå det hele – men det kræver en tilladelse og gerne hurtigst muligt.
Man kunne ønske, at systemet var lidt mere fleksibelt og gav fiskerne mere og tilstrækkelig tid til at få styr på alt det praktiske, der også skal være på plads, før et fiskeri i britisk farvand kan komme i gang.
Du kan læse Fiskeristyrelsens anmodning her »Ansøgning om adgang til erhvervsmæssigt fiskeri i britisk zone i 2025« fra den 4. november 2024.