Tre forskere, Patrick T.K. Woo fra Universitet i Guelph i Canada og Jo-Ann Leong fra Universitet Hawai at Manoa USA samt Kurt Buchmann fra Københavns Universitet, har sammen begået en bog omkring sammenhængen mellem fiskesygdomme og de klimatiske ændringer som verden undergår i øjeblikket.
Det er der ingen tvivl om, siger professor i parasitoogy and Aquatic Pathobiology ved Københavns Universitet Kurt Buchmann, klimaforandringerne er over os, og dem kan vi ikke løbe fra. Vi kan gøre behjertede forsøg på at reducere deres acceleration og i øvrigt i god tid søge for at tilpasse os, men undgå dem ligger ikke lige for.
Men det er som bekendt ikke blot menneskene, der kan komme i klemme, skriver Kurt Buchmann videre, alverdens organismer bliver udfordrede, og det samme gælder selvfølgelig også vore fisk, der svømmer rundt i både ferske og marine vandområder, både lokalt og globalt.
De bliver i disse år med klimaændringerne udsat for betydelige variationer i temperatur, saltholdighed og surhedsgrad, hvilket kan påvirke deres vandringsmønster, fødeudbud og ikke mindst deres sygdomme. Så dem skal vi også passe på. Til den ende kan man få glæde af en netop udkommen bog på forlaget CAB International med bidrag fra Københavns Universitet.
Professor Patrick Woo og professor Jo-Ann Leong samt professor Kurt Buchmann har samlet mere end 50 eksperter fra 18 lande og formået dem til, på 514 tæt-beskrevne sider, at analysere problemer med virus, bakterier og parasitter i en række fiskearter, som er centrale i naturens økosystemer, og som har betydning ernæringssituationen globalt betragtet. Det kan i parentes bemærkes, at 4.2 milliarder mennesker på Jorden netop i vid udstrækning ernæres af fiskeprodukter, hvorfor alle parter har en god grund til at kigge med.
Virus, bakterier og parasitter
Fisk er som alle andre dyrearter udsat for angreb med både virus, bakterier og parasitter, og de og deres forfædre har igennem millioner af år erhvervet en række egenskaber, der kan begrænse skaderne fra de utallige angreb.
Men nu kommer klimaforandringerne altså og rykker til regnskabet. Eksperterne vurderer i bogen betydningen af virussygdomme såsom Herpesvirus, Orthomyxovirus og Rhabdovirus hos fisk. Mennesket kan jo angribes af forkølelsessår, influenza og rabies, som forårsages af beslægtede vira, men fiskene har deres helt egne udgaver af dem alle. Og det kan blive ganske alvorligt og fremkalde delvis udryddelse af bestande. Desuden behandles en række bakteriesygdomme, der ligeledes har slægtninge, der angriber mennesker.
Grund til reflektion
Fælles for alle afsnit er en grundig gennemgang af organismernes biologi og en vurdering af forskellige scenarier med ændrede temperaturer, saltholdigheder og surhedsgrader i det vandige miljø. Og ændringer vil helt klart fremkomme, selvom det endnu er for tidligt at forudsige dem alle.
Der gives imidlertid stof til refleksion og planlægning af fremtiden for vore fiskebestande. Så bogen vil nok kunne anvendes med fordel ikke alene af fiskesygdomseksperter, men også af miljøfolk, økologer, sundhedseksperter, politikere og NGOer.
God fornøjelse med bogen »Climate Change and Infectious Fish Diseases«