Og man kunne tage sagen med Doggerbanke op ved samme lejlighed, for her har briterne med fortsæt skjult fredningsplaner under hele aftaleforløbet med Brexit, for efterfølgende at proklamerer, at man ønsker at frede Doggerbanke. Det er bare ikke i orden.
Det sidste er nok det værste, for under hele den lange Brexit aftale-proces, har Storbritannien (UK) på intet tidspunkt, fremlagt eller ytret ønske om, at frede store dele af Doggerbanke, som tilfældet er nu. Et fiskeområde der har vital betydning for EU-industrifiskerflåde, og som nu kan imødese en snarlig britisk fredning, så fiskeri, på denne igennem tiderne bedste fiskeplads, bliver utilgængelig for både britiske, men også for Europæiske fiskere, der netop har betalt i dyre domme for adgangen til området.
Oveni, ser det tilsyneladende ud til at britiske miljøaktivister fra Greenpeace, nærmest upåagtet, får lov til at smide kampesten på Doggerbanke, for at forhindre et lovligt industrifiskeri efter den lille protein-fisk Tobis.
Den britiske regering agter ikke at blande sig i konflikten, da fiskeri-interesserne her for britisk vedkommende, kun udgør nogle ganske få procentdele af det samlede fiskeri i britisk zone. Men tobis, er en art der udgør en ikke helt uvæsentlig del af dansk industrifiskeri og som derfor nødigt skulle udsættes for enten en britisk totalfredning eller en mistet adgang til Doggerbanke pga. kampesten, med store økonomiske tab til følge for især danske industrifiskere.
Det bør give økonomisk kompensation fra britisk side
At indgå en samarbejdsaftale, med slet skjulte motiver, som briternes kommende fredning af Doggerbanke må siges at være, trods en historisk og gigantisk afregning fra EU’s side om fortsat adgang, bør som resten af briternes vrangvillighed og tilsidesættelse af aftaler i den netop underskrevne Brexit-aftale, få retslige følger og til m