Deloitte advarer om skrækscenarie for danske virksomheder, hvis briterne forlader EU, torsdag den 23. juni 2016.
Deloittes har i den anledning udsendt to rapporter: Deloittes EU Referendum Planning og UK Leaving the EU der giver et overblik over mulige skatte- og handelsmæssige konsekvenser af et Brexit.
På torsdag går briterne til stemmeurnerne for at beslutte sig for, om Storbritannien fortsat skal være en del af EU. Bliver det et nej til unionen, skal politikerne finde en alternativ løsning. Det kan betyde betydelige handelshindringer for danske virksomheder, påpeger partner i Deloitte og ekspert i indirekte skatter, Lars Loftager Jørgensen.
»Der er fortsat en del usikkerhed om, hvad de britiske politikere gør, hvis befolkningen siger nej til EU. Dog er det sikkert, at det bliver mere besværligt for danske virksomheder at handle med Storbritannien, hvis man fremover ikke er omfattet af de forenklede regler for samhandel i EU,« siger momsekspert i Deloitte, Lars Loftager Jørgensen.
Ifølge Lars Loftager Jørgensen er der forskellige scenarier, der kan bringes i spil, hvis briterne siger nej til EU:
- Der er naturligvis forskellige alternativer til fuldt EU-medlemskab. En af dem er den norske model, hvor man er medlem af European Economic Area (EEA), men ikke af EU. Det giver adgang til det indre marked og omfatter mange af EU-medlemskabets forpligtelser, ligesom EEA-medlemmer er nødt til at acceptere den frie bevægelighed for personer. Fra et dansk synspunkt er det klart at foretrække.
Briterne kan dog også ende med at vælge den schweiziske eller canadiske model, mener Lars Loftager Jørgensen:
- Den schweiziske model går ud på at forhandle bilaterale aftaler, som giver adgang til det indre marked, dvs. en slags kombination af toldfri handel og en garanti for, at virksomheder bliver behandlet på en fair måde. Alternativt kan man vælge den canadiske model, som er en avanceret frihandelsaftale inden for særlige varegrupper og sektorer.
Uanset hvilken model briterne ender med at vælge, såfremt de vil forlade EU, må danske virksomheder dog indstille sig på, at både import og eksport fremover bliver sværere.
- Ud over en decideret told på import kan man risikere at løbe ind i mange andre handelshindringer. Det kan være alt fra råvareadgang, beskatning, kvantitative restriktioner, konkurrencebegrænsning, patentregler, administrativt besvær samt forskellige former for subsidier, som besværliggør en fair konkurrence, siger Lars Loftager Jørgensen.
- Som en sidste mulighed kan briterne også vælge blot at fortsætte deres medlemskab af Verdenshandelsorganisationen WTO, der fastlægger regler for handel mellem dens medlemmer. WTO-reglerne omfatter dog ikke fortrinsret til det indre marked eller nogen af de 53 markeder, som EU har forhandlet frihandelsaftale med.
Fakta: Mulige alternativer for medlemskab af EU
- Medlemskab af EEA – Den norske model. Norge er (som Island og Liechtenstein) medlem af European Economic Area (EEA), men er ikke en del af EU. EEA-modellen giver adgang til det indre marked og omfatter således mange af EU-medlemskabets forpligtelser, herunder finansielle bidrag. EEA-medlemmer skal følge de fleste regler for det indre marked, men uden at have stemme- eller vetoret i forhold til, hvordan reglerne udformes. EEA-medlemmer er nødt til at acceptere den frie bevægelighed for personer. Norge, Island og Liechtenstein er alle del af Schengenområdet.
- Forhandlet bilateral aftale – Den schweiziske model. Bilaterale aftaler med EU giver typisk adgang til det indre marked (det vil sige en slags kombination af toldfri handel, særlig adgang til markedet for services og garanti for, at virksomheder, der opererer på disse markeder, bliver behandlet på en fair og ikke-diskriminerende måde). Bilaterale aftaler går sjældent langt i forhold til at etablere en toldunion eller adressere ikke-toldmæssige hindringer. De schweiziske aftaler med EU går længst i forhold til at efterligne fordelene ved EU-medlemskab, men medfører også en større del af forpligtelserne, herunder accept af den frie bevægelighed for personer, et betydeligt bidrag til EU’s udgifter og efterlevelse af størstedelen af reglerne for det indre marked.
- Avanceret frihandelsaftale – Den canadiske model. Denne type aftale giver mindre adgang til det indre marked. Fx giver EU-Canada-aftalen ikke toldfri adgang til alle canadisk producerede varer, dækker ikke et antal vigtige sektorer og kræver, at Canada accepterer EU-reglerne, når der eksporteres til EU. Specifikt dækker den canadiske aftale ikke services, der er en væsentlig del af den europæiske økonomi.
- WTO-medlemskab. Verdenshandelsorganisationen WTO fastlægger regler, der regulerer handel mellem WTO-medlemmer. WTO-reglerne omfatter ikke fortrinsret til det indre marked eller nogen af de 53 markeder, som EU har forhandlet frihandelsaftale med.
