Det var den danske Michelin-kok fra Søllerød Kro, Brian Mark Hansen, der med commis Elisabeth Madsen fra Svinklev Badehotel og deres team kunne fortsætte sejrsrækken fra sidste år, da de vandt Bocuse D’Or Europa 2022 i Budapest, nu kunne hæve pokalen i Lyon med den fornemme titel som uofficiel verdensmester indenfor faget.
Det danske hold tog sejren foran Norge på andenpladsen og Ungarn på tredjepladsen.
Brian Mark Hansen der til dagligt er køkkenchef på Søllerød Kro, har tidligere været ansat på Ruths Hotel i Skagen og Kong Hans Kælder. Konkurrencemomentet er ikke ukendt for Kokken fra Søllerød Kro, Han har således deltaget i flere kokkekonkurrencer og vandt i 2012 »Årets Vildtret«, mens han i 2016 vandt »Årets ret med Gris«.
Vindermenu – Havtaske
Det danske hold vandt en knusende sejr, både med børnemenuen og den klassiske og meget kunstfærdige fad-anretning, der som hovedelement på fadet havde havtaske, der blev serveret som to hele stege med én sauce og to vegetariske garniturer samt en ragout på siden, lavet på blåmuslinger.
Dommerne kigger naturligvis både på smag, visuel fremtoning og ikke mindst, hvor meget teknik kokkene er i stand til at fremvise på fem en halv time. Men også på korrekt affaldssortering, samt på den positive kollegiale tone i køkkenet. Ligeledes gik fadserveringen rent ind hos dommerne og det danske hold scorede også flest køkkenpoint.