Storbritannien kommer med et sidste øjebliks-tilbud på fiskeriområdet for at lukke Brexit-aftalen.
Det skriver Fødevarewatch.dk i aftes efter Bloomberg News har bragt nyheden om det usædvanlige skridt fra den britiske premierministers side.
Avisen skriver at den britiske premierminister er kommet med et nyt forslag til EU på fiskeriområdet. Det sker, efter hvad avisen erfarer, i bestræbelserne på at lukke og slukke samt endeligt afslutte de igangværende forhandlinger om en UK / EU handelsaftale i ellevte time inden Brexit rinder ud ved årsskiftet.
En »No Deal« har ellers ligget i kortene, efter begge parter hen over weekenden har signaleret, at yderligere kompromiser ikke længere syntes mulige.
Alligevel kunne Storbritannien mandag tilbyde yderligere indrømmelser på fiskeriet, mod EU istedet skulle give sig på andre områder.
Oplægget fra briterne lyder på, at EU skal fiske omkring en tredjedel (33 procent) mindre i britisk farvand målt i fangstværdi. Tidligere var kravet fra briterne 60 procent mindre i britisk farvand. Modsat har EU kun ville reducere sin fangster med en fjerdedel. (25 procent)
Da tilbuddet kom fra Boris Johnson, var forhandlingerne kørt fast og en aftale så på det tidspunkt ud til at være helt udelukket og ikke i nærheden af at lykkedes, inden briterne endegyldigt siger farvel til det Europæiske fællesskab når klokken ringer ud til midnat torsdag den 31. december 2020.
En anden knast ligger der ligeledes fortsat, og det er på spørgsmålet om, hvilke sanktioner eventuelle aftalebrud mellem de to parter eventuelt kan udløse.
Vi krydser alt hvad vi har