Financial Times og BBC News vækker opsigt her mandag morgen, hvor aviserne skriver, at den britiske regering kan være på vej til at løbe fra aftalen med EU om Brexit.
Bruxelles vågner op her til morgen til en britisk regering, der denne mandag har sendt en bredside afsted mod EU.
- Det startede med et trodsigt interview med den britiske chefforhandler David Frost omkring de nuværende forhandlinger om handelsaftalen med EU. (BBC – Negotiator David Frost says UK not scared of walking away from Brexit)
- Dernæst blev den britiske regerings planer om at indføre en national lovgivning, der på visse områder ville underminere skilsmisseaftalen / tilbagetrækningsaftalen, der sidste år blev underskrevet med EU. (BBC – Brexit: Ministers plan laws overriding part of withdrawal deal)
- Dette påvirker også den irske protokol, der på det tidspunkt i fællesskab med Bruxelles og Storbritannien, blev forhandlet på plads for at undgå en hård grænsedragning mellem Nordirland og Irland.
Endelig vil den britiske premierminister Boris Johnson i dag meddele, at hvis ikke der er aftalt nogen EU og UK handelsaftale i midten af oktober, vil der slet ikke blive nogen handelsaftale. Og, som den britiske premierminister udtrykker det, »hvilket forresten også er at foretrække, for et no-deal-scenario ville være det bedste for Storbritannien. For det giver fuld kontrol over Storbritanniens egne love, regler og fiskerivand,« slutter han.
Forvirring i EU
For selvom den britiske chefforhandler David Frost har raslet lidt med sablerne, i et forsøg på at vise muskler inden de sidste forhandlinger om Brexit-handelsaftalen, så er man mere usikker på hvorledes Boris Johnsons udmelding skal tolkes. Man er slet ikke fra EU’s side sikker på hvad den britiske premierminister vil beslutte.
Men ét er dog sikkert, aftale eller ingen aftale, så ligger beslutningen i sidste ende i Downing Street i London og ikke i Bruxelles.