Bønnerup Strands meget traditionsrige og humørfyldte Havnefest søsættes torsdag d. 6. juli til og med søndag d. 9. juli 2017.
Havnefesten er som vanligt bygget op med gavebankospil torsdag, diskotek fredag, live-musik, Slup, Havneshow og halbal lørdag, mens der søndag rundes af med live-musik, sildebord, præcisionssejlads og piratbesøg.
Havnefesten vil som altid byde på underholdning for både børn og voksne med god musik, tivoli, kræmmere og festlige indslag weekenden igennem.
Der er igen i år gratis adgang under hele havnefesten også til festen lørdag aften.
Det er i år havnefest nr. 48 i Bønnerup Strand og hen ved 200 Bønnerup’ere og andet godtfolk støtter op om Havnefesten og hjælper til med alt fra opstilling og stegning af fiskefileter til trøjevask og oprydning mandagen derpå.
Hele programmet kan ses på www.boennerup.dk og på Facebook Bønnerup Strand Havnefest.