Ændrede vilkår i forhold til rapportering i logbogen i forbindelse med reglen i § 35 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2010 med senere ændringer
Ændrede vilkår i forhold til rapportering i logbogen i forbindelse med reglen i § 35 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2010 med senere ændringer
Fra 15. juli 2011 skal fartøjer med en længde overalt på 10 meter og derover ved fiskeri med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat, som skal foregå med maskestør-relse på 90 mm og derover være påmonteret en selektiv fangstpose af en af de 3 typer, der er beskrevet i bilag 13 a. Alternativt kan anvendes de selektive redskaber der er be-skrevet i bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2010 om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere angivne områder i Kattegat og nordlige del af Øresund, bilag 4. Det betyder at der skal anvendes en af 6 følgende typer fangstposer eller redskaber:
1. 4-panel fangstpose med et 180 mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4 – 7 meter fra bindestrikken
2. 4-panel fangstpose med et sorteringsvindue med diamantmasker på mindst 270 mm monteret 4 – 7 meter fra bindestrikken
3. 2-panel fangstpose med et 180 mm kvadratmasket sorteringsvindue monteret 4 – 7 meter fra bindestrikken
4. Trawlredskab monteret med svensk jomfruhummerrist
5. Trawlredskab monteret med seltra fangstpose med sorteringsvindue med maskestørrelse på mindst 300 mm
6. Topløs trawl monteret med seltra fangstpose med sorteringsvindue med maske-størrelse på mindst 175 mm
Det skal fremgå af fartøjets logbog, hvilken af de 6 fangstposer eller redskaber, der an-vendes. Der indføres derfor følgende ændring for udfyldelse af redskabsoplysninger i fartøjets logbog:
For fartøjer hvor der udfyldes papirlogbog:
Rubrik (8) redskab: Udfyldes med redskabskode f.eks. OTB, SDN, PTB (som hidtidig).
Rubrik (9) maskestørrelse: Udfyldes med maskestørrelsen i mm. (som hidtidig).
Rubrik (10) redskabsstørrelse: Skal udfyldes med en af værdierne 1, 2, 3, 4, 5, 6 afhængig af hvilket af de selektive fangstposer eller redskaber, der anvendes (redskabsstørrelse, som der ikke er pligt til at oplyse, kan således ikke anføres).
For fartøjer hvor der udfyldes E-logbog:
I eLog klientens menu over ”lister” vælges fiskeredskaber. I version 5.4 er der i de berørte redskaber indsat et parameter med navnet Panel.
Under Panel indtastes et af tallene 1, 2, 3, 4, 5, 6 afhængig af hvilket af de selektive fangstposer eller redskaber, der anvendes.
Opgradering til en den nye eLog version 5.4 skal ske inden påbegyndelse af en ny fangstrejse for fartøjer, der driver fiskeri med trawl og/eller andet slæbende redskab i Kattegat. I det omfang det ikke kan lade sig gøre at få opgraderet til den nye eLog version 5.4, inden ny fangstrejse påbegyndes, er føreren af fartøjet pligtig til efterfølgende at underrette Fiskeridirektoratet om, hvilket af de selektive redskaber, der har været anvendt på evt. fangstrejser, hvor der er fisket uden den nye eLog version 5.4.
Den nye eLog version kan som sædvanlig downloades fra Fiskeridirektoratets hjemme-side, hvor den findes under menuen eLog
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2010, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 15. juli 2011.