Med et besøgstal på 18.500 personer, fra 65 forskellige lande har Aqua Nor 2013 slået rekorden fra 2011.
Messen i Trondheim havde i 2011 17.500 besøgende over 4 dage, fra 61 forskellige lande, så 2013 øgede således ikke kun besøgstallet med 1000 gæster, men nåede også at få flere udenlandske kunder med fra hele 65 nationer, til at besøge Aqua Nor`s mere end 480 forskellige udstillinger.
Noget som de norske arrangører er yderst tilfredse med og forventningerne til Aqua Nor udstillingen den 18. til den 21. august 2015, er således store.