Opvarmningen i Ishavet går fire gange hurtigere end resten af kloden – og forskere advarer om store følger for klima, fiskeri, biodiversitet og sikkerhed.
Mens debatten herhjemme ofte handler om de indre danske farvande, er der i disse år ved at ske langt mere dramatiske forandringer længere nordpå i rigsfællesskabet og i Arktis.
Opvarmningen i Arktis sker nemlig i gennemsnit fire gange hurtigere end på resten af Jorden. Det kan allerede mærkes i Det Arktiske Ocean – også kendt som Ishavet – hvor havisen trækker sig tilbage år for år.
Ifølge forskere kan Ishavet blive næsten isfrit om sommeren inden for de næste 25 år. Og det kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for dyrelivet, men også for globale klimaforandringer, fremtidig handel, erhverv og sikkerhed i nordområderne.
Vi ved for lidt om Ishavet
Selvom udviklingen går hurtigt, understreger forskerne, at vores viden stadig er utilstrækkelig.
Der mangler simpelthen data og observationer fra Ishavet til, at man kan forudsige udviklingen præcist – og dermed også forberede sig på konsekvenserne.
Det vil den norske regering nu forsøge at ændre.
Norge investerer en milliard i nyt forskningsprojekt
Den norske stat har derfor afsat én milliard norske kroner til det store forskningsprojekt Arctic Ocean 2050.
Projektet samler 18 norske forskningsinstitutioner, som over de næste ti år skal undersøge Ishavet fra en lang række vinkler – både naturvidenskabeligt, samfundsmæssigt og politisk.
Ved projektets kick-off i Tromsø kaldte bestyrelsesformanden Jørgen Berge udviklingen for en af de største klimaforandringer, moderne mennesker har været vidne til.
Målet er at indsamle data og skabe et bedre vidensgrundlag, så man kan forstå, hvad der sker, når Ishavet i stigende grad forandrer sig fra hvidt til blåt.
Gamle og begrænsede data udfordrer modellerne
En af udfordringerne er, at mange af de modeller, som bruges til at beregne havets cirkulation – og dermed også temperaturer og vejr på hele kloden – bygger på data, som enten er for gamle eller dækker for små områder.
Morven Muilwijk fra Norsk Polarinstitut peger på, at netop derfor er troværdig videnskab og nye observationer afgørende.
Arctic Ocean 2050’s 6 fokusområder
Ifølge projektets hjemmeside kan det inddeles i seks fokusområder på tværs af de 18 involverede forskningsinstitutioner:
- Globale drivkræfter og feedback: Undersøgelse af samspillet mellem globale tendenser, dynamikker og processer samt de igangværende naturlige og politiske forandringer i Arktis.
- Det Arktiske Oceans forandring: Undersøgelse af, hvordan oceanet bliver forvaltet i dag, og hvordan det forandrer det sig. Derudover skal der gives bud på kort- og langsigtede fremtidsscenarier og konsekvenserne de regionale forvalteres behov.
- Pludselige forandringer og ekstreme hændelser: Karakterisering af naturen og effekten af pludselig forandringer og ekstreme hændelser i både naturlige og politiske systemer. Dette skal give indblik, i hvordan man kan afbøde og tilpasse sig hændelserne og forandringerne.
- Mennesker og et blåt Arktisk Ocean: Vurdering af fremtidig menneskelig aktivitet, risikoen ved det og presset på økosystemet. Dette skal føre til guidelines og vidensbaseret rådgivning til bæredygtighed.
- Fremskridt i modellering og observation: Udnyttelse af fremskridt inden for modellering og observation og forbedre evnen til at monitorere, observere og forudsige forandringer i oceanets systemer.
- Det Arktiske Oceans udviklingsveje: Udvikling af scenarier for fremtidens Arktiske Ocean, som kan bruges til politisk implementering.
Kilde: Arctic Ocean 2050 / UiT Norges arktiske universitet
Et eksempel er de såkaldte havis-alger, som lever på undersiden af isen og udgør et vigtigt fundament i den arktiske fødekæde.
De bliver spist af små krebsdyr, som bliver spist af fisk – som igen bliver spist af sæler og andre rovdyr.
Zoe Koenig, postdoc ved UiT Norges arktiske universitet, forklarer, at forskerne stadig ved overraskende lidt om disse alger – blandt andet hvor deres næring kommer fra, og hvordan de reagerer, når isen forsvinder.
Samtidig kan nye arter rykke ind i området, når havet bliver varmere – og det kan ændre hele økosystemet.
Forurening: Arktis som »kanariefugl i kulminen«
Projektet skal ikke kun undersøge klima og is.
Forskerne vil også se nærmere på, hvordan forurening påvirker Arktis – selv i områder, der ellers ofte opfattes som uberørte.
Ph.d.-studerende Clare Andvik fra Oslo Universitet understreger, at forurening er et problem på niveau med klimaforandringer – og at det ikke kun handler om plastik.
Hun peger på, at tusindvis af kemiske stoffer i dag kan påvirke både hormonsystem, immunforsvar og hjerne – og at stofferne findes i hele fødekæden.
Isbryder med laboratorier skal spille hovedrolle
En central del af projektet bliver Norges forskningsskib »Kronprins Haakon«, en moderne isbryder udstyret med 15 laboratorier og en fjernstyret ubåd, der kan dykke helt ned til 6.000 meters dybde under Ishavet.
Med skibet som flydende forskningsstation skal der de kommende år indsamles store mængder nye data – fra havets dyb til isens underside. Målet er at give myndigheder og beslutningstagere et langt bedre grundlag for at forstå og håndtere den udvikling, der allerede er i gang.
For når Ishavet går fra hvidt til blåt, handler det ikke kun om is. Det handler om fremtidens klima, natur og aktivitet i Arktis – og om hvilke konsekvenser resten af verden får med sig.
