Samtlige processer indenfor fl ere områder, blandt dem bæredygtigt fiskeri, miljø, økologi, fødevarer, energi og kvalitetsstyring, er blevet grundigt gennemgået.
FF’s ni forskellige certifikater med international profil er netop certificeret igen og andre er fornyet.
”Eksamen” er således bestået ved den årlige gennemgang af den uvildige og internationalt anerkendte kontrol, Det Norske veritas.
De forskellige certificeringer er for fleres vedkommende initiativer fra FF selv, men også fra andre. Blandt dem kunder og samarbejdspartnere i forskellige verdensdele og relevante myndigheder.
Bæredygtig fokus
For fem certificeringers vedkommende er de blevet recertificeret, altså fornyet efter en nøje gennemgang, som skal ske hvert tredje år. Det drejer sig om miljø, kvalitet, energi, foder og ”Marine Stewardship Chain of Custody”, (MSC) – en certifi cering for bæredygtigt fiskeri.
Desuden certifikatet for fødevarestandard samt ”Soil Association”, der er en engelsk standard for produktion af økologiske produkter. Derudover ”Naturland”, der er tysk standard for økologisk akvakultur, samt IFFO RS, der dokumenterer, at råvarerne kommer
fra et bæredygtigt fiskeri.
Medarbejdernes indsats
For alle certificeringers vedkommende gælder det, at samarbejdet mellem dem samtidig omfatter alle relevante medarbejderes individuelle og fælles indsats efter retningslinier, der justeres løbende. Ved gennemgangen blev der udtrykt stor ros fra auditørerne til samtlige medarbejdere. En af auditørerne udtrykte sin anerkendelse over mødet med en virksomhed og medarbejdere, hvor der blev arbejdet med systemerne og standarderne med så stor professionalisme, som han udtrykte det.
Ansvarlig for hele området er systemchef Vivi Hedeman og kvalitets- og miljøkoordinator Gunn Mose.