Ændring i medicinkiste A og B

Ændring i medicinkiste A og B

Danske skibe medbringer altid en obligatorisk medicinkiste, hvor udvalget af medicin og udstyr er fastsat ved bekendtgørelse. Nu er et af produkterne udgået, og ved indkøb skal det erstattes af et andet præparat.

Sygdomsbehandlerne om bord på dansk indflagede skibe skal være opmærksomme på, at et produkt i medicinkiste A og B, ikke længere kan købes.

Øjendråber, 13. 8 Fusidin 1% i engangspipetter

Det er ikke længere muligt at rekvirere Fusidin øjendråber i engangspipetter, da de ikke længere produceres. Ved indkøb af præparatet erstattes det nu af Fusidin øjensalve 5 gram.

  • Mængden i medicinkiste kategori A: 4 tuber á 5 gram.
  • Mængden i medicinkiste kategori B: 2 tuber á 5 gram.

Ved rekvirering af Fusidin øjensalve 5 gram, skal sygdomsbehandleren hente brugervejledningen på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Denne skal printes ud og sættes ind i ”Fortegnelse, kontroldokument og brugervejledning over lægemidler og medicinsk udstyr kategori A og B”.

Kontakt

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, bedes sygdomsbehandlerne henvende sig til Center for det Maritime Sundhedsvæsen, Michael Lund Nielsen eller Kent Østermark Jensen cms@dma.dk.