Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i reguleringsbekendtgørelse nr. 1109 af 30. maj 2021, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 12. oktober 2021 og er gældende til og med 31. oktober 2021 med mindre andet meddeles.
Med virkning fra den 19. juli 2021 blev der ved bilag 6 meddelelse nr. 49 indført krav om prøveudtagning ved fiskeriet efter brisling i Nordsøen. Prøverne skal via moniteringsfiskeriet, indsamles med det formål at samle dokumentation med henblik på permanent ophævelse af Brislingekassen, jf. EU forordning (EU) nr. 1241/2019, bilag V, del C, punkt 4.
Ved fiskeri efter brisling i Nordsøen i perioden 12 oktober 2021 til og med 31. oktober 2021 er fartøjsføreren forpligtiget til at indsamle en usorteret prøve på mindst 4 til 5 kg pr. fangstrejse. Prøverne skal udtages efter retningslinjer givet af DTU Aqua og skal afleveres ved landing til opkøberen.
De udtagne prøver skal så vidt muligt fryses ned, og er det ikke en mulighed, så opbevares så koldt som muligt.
Såfremt fartøjet på samme fangstrejse fisker både inden for og uden for Brislingekassen, skal der ved fiskeri i Brislingekassen indsamles en prøve derfra pr. dag. Kravet om indsamling af en prøve pr. dag er ligeledes gældende, såfremt fiskeriet udelukkende foregår i brislingekassen
Logbogen skal føres træk for træk, og fartøjsføreren er forpligtiget til i logbogen at tilføje kommentaren »PRØVE« i fangstfanen under det træk, hvor der er udtaget en prøve.
Ændring af vilkår for fiskeri af brisling i Nordsøen
- Dato: 11/10/2021
- kl. 10:34
- Kilde: Fiskeristyrelsen
- Kategori: Forvaltning
- Tags: Bilag 6, Reguleringer
- Land: Danmark
ANNONCER