I et svar til Rene Christensen (DF og medlem af Fødevareudvalget), hvor Fødevareministeren kommenterer henvendelsen af 20. juni 2014, fra Kystfiskerudvalget vedr. bortfald af konsulentassistance til Kystfiskerudvalget, stækker Fødevareminister Dan Jørgensen i princippet det Kystfiskerudvalg, som blev etableret i 2004 under den daværende regering.
I svaret fratager Fødevareministeren hjælpen til administrative og foreningsmæssige opgaver, ved at ændre opgaverne for en Kystfiskerkonsulent. En konsulent der i 2012 blev afløst af en kystfiskerfacilitator, som også havde til opgave at bistå og assistere med sekretariats hjælp.
En ordning som udvalgets medlemmer har været meget tilfredse med og som på den anden side også har været helt nødvendig, for at udvalget kunne virke i det daglige, fortæller kystfiskerudvalgets formand Niels Bjerregaard til FiskerForum. Fiskerne er som bekendt alle erhvervsaktive, og har med en travl hverdag, ikke altid mulighed for, på samme måde som en heltidsansat facilitator, at kommunikere i hverdagen med myndigheder og arbejde med tidskrævende opgaver som indkaldelser til møder samt rapportskrivning, referater m.m. Her har sekretær-hjælpen været en simpel nødvendig.
Denne funktion har været livsvigtig for Kystfiskerudvalget og er derfor, med Fødevareministerens svar, et endegyldigt dødsstød til et fagligt og demokratisk valgt udvalg for de danske kystfiskere. Fiskere der er valgt udfra deres deltagelse i Kystfiskerordningen.
I svaret fra Fødevareministeren, på spørgsmålet stillet i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, af den 18. juli 2014 sagsnr. 26655, at Kystfisker-facilitatorens fremtidige virke, i øvrigt har været drøftet på et møde i erhvervsfiskeri-udvalget i NaturErhvervstyrelsen den 25. marts 2014, som afspejler svaret fra Ministeren. Her mener ministeren, at kystfisker facilitatorens arbejdsopgaver fremover primært bør fokusere på konkrete udviklingsopgaver, som naturligvis også kan foregå i et samarbejde med Kystfiskerudvalget og andre interessenter. Men, understreger ministeren i svaret, offentlige midler bør ikke anvendes til sekretæropgaver for et Kystfiskerudvalg.
Den nuværende formand for udvalget, er ikke enig i den udlægning fra Ministeren, hvor Kystfisker facilitatorens fremtidige virke er blevet diskuteret i erhvervsfiskeri-udvalget i NaturErhvervsstyrelsen. ”Diskussionen havde mere karakter at et diktat og var således ikke et emne der kunne diskuteres,” udtaler den nuværende formand til FiskerForum.
Hvorfor hænge sig i, om et udvalg får sekretær-hjælp eller ej. I dette tilfælde skulle det nuværende Kystfiskerudvalg have siddet tiden ud til og med 2016, i henhold til den nuværende Kystfiskerordning. Men med den af NaturErhvervstyrelsens og Fødevareminister Dan Jørgensens udlægning, med at ændre sekretær-hjælpen, nedlægges Kystfiskerudvalget i princippet ved administrativt at ændre forudsætningen for udvalgets virkning.
FiskerForum.com