Der var i går åbent samråd i udvalget for fødevarer, Landbrug og Fiskeri hvor Fødevareminister Karen Hækkerup (S) og ministeren for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S), var i samråd om lukning for fiskeri med bundslæbende redskaber ved Bagenkop.
På et spørgsmål fra medlem af Fødevareudvalget Erling Bonnesen (V), der bad ministeren redegøre for beslutningen om lukning for fiskeri med bundslæbende redskaber i området sydøst for Langeland, begrundet i beskyttelse af stenrevene, og hvordan lukning for fiskeri hænger sammen med tilkendegivelsen om at man vil gøre mere for landdistrikterne og de mindre byer.
Endvidere blev ministrene bedt om at redegøre for, hvilke konsekvenser, beslutningen om lukningen af området for fiskeri med bundslæbende redskaber vil få for arbejdspladserne og for lokalsamfundet m.v., samt om regeringen vil genoverveje beslutningen.
Fødevareminister Karen Hækkerup
I svaret mente ministeren ikke at dette område sydøst for Bagenkop, var en vigtig fiskeplads for de ni trawleren. Fiskeriet i dette område udgør efter ministerens oplysninger kun 1% af det samlede trawlfiskeri, målt i kroner og øre. Lukningen gælder kun for bundslæbende redskaber, hvorimod fiskeri med andre redskaber som garn stadig er tilladt, svarede hun videre. Denne fiskeriregulering giver mening og er helt i tråd med den kommende fiskeripolitik i EU der sætter rammerne for hvorledes vi forvalter vores fiskeri og miljø, til alles bedste for at øge bestandene, således havet fortsat kan være en kilde til sunde og bæredygtige fødevare og stadig være grundlag for værdiskabelse og job i ”vandkantsDanmark”.
Stenrevet, i dette tilfælde det beskyttede natura 2000 område ved Bagenkop, har fået en særlig plads i beskyttelsen mod bundgående redskaber, og lukningen af området ved Bagenkop, tager udspring i tre forhold:
- EU forpligtelsen i Habitatsdirektivet.
- Kortlægning af området
- videnskabelig rådgivning
Karen Hækkerup oplyste videre at i det lukkede område udgjorde stenrevet ca. 40% fordelt over hele området, hvor DTU ligeledes har foreslået og anbefalet en 240 meter buffer zone omkring området. Der skulle efter ministerens oplysninger havde været afholdt møder med fiskerierhvervet, både før og efter direktivet er trådt i kraft og målet med forbuddet skulle gerne ende med et afbalanceret fiskeri der tager hensyn til både fiskeriet og miljøet.
Nyt Fiskeriudviklingsprogram
Efterfølgende sluttede Karen Hækkerup af med at fortælle om det nye Fiskeriudviklingsprogram, der giver støtte til bæredygtighed, miljø og arbejdspladser i fiskeriet og til redskaber, der er selektive og skånsomme samt til ombygning af fartøjer, så de kan håndterer uønskede fangster (discardfisk).
Men på spørgsmålet om forbuddet om bundslæbende redskaber i området, mente Fødevareministeren ikke der var grund til at ændre afgørelsen.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) kunne tilslutte sig det bæredygtige fiskeri og mente heller ikke sagen skulle tages op igen.
Erling Bonnesen (V)
Undrede sig over, at der på videooptagelserne fra området, kun var enkelte billeder af ganske få sten og at dette skulle være dokumentation nok til en lukning. Bonnesen opfordrede ministeren til at inddrage Danmarks Fiskeriforening i dialogen for i højere grad også at få deres syn og vinkel på sagen. Bonnesen var ligeledes harm over, at man således kunne træde et lille samfund under fode, på et så tyndt et grundlag, og lukke deres vigtigste fiskeplads. ”Det er som om ministeren taler ud fra en anden virkelighed og slet ikke har forståelse for problemets størrelse lokalt. Udover dette kan fiskerne fra Bagenkop så oveni indkasserer, ikke kun en lussing men to, da den nye kystfiskerordning vil tage kvoter fra fiskere uden for ordning (blandt andet Bagenkop fiskerne) og give til kystfiskerordningen, dette oveni at deres bedste fiskeplads lukkes,” sluttede Bonnesen sit indlæg og tilsluttede sig en teknisk gennemgang af sagen sammen med ministeren på et nyt møde, senere i år.
Hans Christian Schmidt (V) ville gerne have ministeren til at vise, hvor i Habitatsdirektivet man finder belæg for at lukke området for trawlfiskeri for at beskytte revet. Det er ikke noget EU forlanger eller kræver ifølge Habitatsdirektivet, så konklusionen var, at det ene og alene er ministerens suveræne afgørelse der kræver en lukning.
Renè Christensen (DF) påpegede at havde dette været et spørgsmål i landbrugs regi – havde man allerede nu talt om kompensation for mistet indtægt. I fiskeriet gør man det bare hen over hovedet på folk. Christensen bemærkede også, at der er stor forskel på hvorledes man, indenfor samme ministerium, behandler de enkelt erhverv.
Thomas Danielsen (V) regerings konstaterede knastørt at holdning i regeringen er imod bundgående trawl, men gav ministeren en mulighed for at vise sin gode vilje og forståelse for de betrængte fiskere, ved at imødekomme Bagenkop fiskerene blot en lille smule, ved at tillade fiskeri gennem korridoren i stenrevet.
Lone Loklindt (RV) ville hellere se muligheder i lukningen, i stedet for begrænsninger, så Loklindt (RV) så det mere som en mulighed til at løfte fiskere fra kystfiskerordningen der med garnfartøjer, nu får lidt bedre muligheder for et bedre fiskeri.
Det var den første sag, hvor man med forbud ønskede at beskytte et Natura 2000 område mod bundslæbende redskaber, som med stenrevet ved Bagenkop, derfor mente ministeren at der havde været ekstra fokus på denne sag, men hun var fortrøstningsfuld med hensyn til de resterende sager indtil 2020, der ligger i støbeskeen. Noget tyder dog på at oppositionen ikke umiddelbart deler opfattelse med ministeren.