En lokal fisker fra Hundested er ifølge Frederiksborg Amts Avis, hertil morgen fredag fundet druknet i Hundested Havn.
Avisen har talt med Nordsjællands Politi, som ikke mener der er tale om en forbrydelse, men snare en uheldig ulykke med døden til følge.
Den 48-årige fisker blev fundet i vandet ved fiskernes hal, hvor han i mange år har arbejdet med at røgte garn. Det var en bekendt til fiskeren, der her til morgen undrede sig over at mandens cykel stod på havnen, mens han selv ikke var at finde nogen steder.
Der blev slået alarm lidt senere, da man i forbindelse med søgningen af fiskeren, fandt en livløs person i vandet, der lå med ansigtet vendt nedad. Da manden blev bjærget i land, blev der forsøgt genoplivning, desværre lykkedes dette ikke, hvorefter manden blev erklæret død.
Den 48 årige fisker var et kendt ansigt på Havnen og det er fortsat uklart hvorledes han er faldet i vandet. Det skal en obduktion nu klarlægge.
Afdødes familie er underrettet af Politiet.